Veldrejet blues med garvede mestre.

thessinkDet er en ny, spændende række koncerter, der er lagt i trygge, bluesgarvede hænder hos Hans Theessink og Knud Møller, når de i foråret 2014 er på turné i Danmark.
Er man til gedigen, velspillet blues, så er man til ”Theessink & Møller.”
Hver for sig er de kapaciteter i genren. Sammen er de en feinschmecker-oplevelse, der giver både gåsehud og smil på læben.
Den kompetente duo er garant for, at publikum får en intens og medrivende koncert.Repertoiret består af sange fra Hans Theessinks fyldige bagkatalog krydret med numre fra den traditionelle blues roots genre, som duoen mestrer så flot.
Fremført med Theessinks dybe, varme baryton går det lige i eftertænksomme blueshjerter.
Koncerterne er garneret med højt kvalificerede lækkerier for guitarentusiaster i form af følsomt fremførte improvisationer.
Både Hans Theessink og Knud Møller har i deres respektive hjemlande, Østrig og Danmark, høstet diverse priser og anerkendelser.
Knud Møller har, blandt andet, opnået prisen som ”Årets danske instrumentalist”.Hans Theessink har – hele to gange – vundet den østrigske ”Amadeus Music Award” og en DMA for bedste udgivelse i kategorien ”Jazz, World, Blues”. Hans var også nomineret for en Grammy og en Blues Music Award in bluesens hjemland USA.
Priser de er glade for og stolte af, men selv sætter de allermest pris på blues musikken.
At spille den og være i den – sammen med publikum. Det er DET, de brænder for, og DET, der brænder igennem, når de er sammen på en scene.
Og det er de i perioden 13. marts – 30. marts 2014, hvor de er på turné i Danmark.

Tors. 13-03 Industrien, Bredgade 73, 5560 Aarup www.raastof-industrien.dk
Fre. 14-03 Egå Jazz klub, Egå Mosevej 6, Gl. Egå 8250 Egå www.gej.dk
Lør. 15-03 Skovsgård Hotel, Hovedgaden 26, 9460 Brovst www.brovstmusik.dk
Søn. 16-03 Lyngåhus, Lyngåvej 76, 8370 Lyngå www.lyngaahus.dk
Tirs. 18-03 Tobakken, Gasværksgade 2, 6700 Esbjerg www.tobakken.dk
Tors. 20-03 Portalen, Portalen 1, 2670 Greve www.portalen.dk
Fre. 21-03 Haslev Folk Club, Haslev Bibliotek, 4690 Haslev www.haslev-folk-club.dk
Lør. 22-03 Vallekilde Højskole, Højskolevej 9, 4534 Hørve www.drauget.dk
Søn. 23-03 Stampenborg, Skovbyvej 5, 6230 Rødekro www.stampenborg.dk
Tors. 27-03 Trekanten, Sebbersundvej 2a, 9220 Aalborg Ø www.trekanten.info
Fre. 28-03 Egebjerg forsamlingshus, Egebjergvej 129, 8700 Horsens www.egebjerg-hansted.dk
Lør. 29-03 Byens Hus, Møllegade 10, 7300 Jelling www.byenshus.com
Søn. 30-03 Det Bruunske Pakhus, Kirkestræde 3, 7000 Fredericia www.bruunskepakhus.dk