Af Jakob Wandam
Dén havde vi ikke lige set komme: Det norske Notodden Blues Band har sat musik til elleve oversatte tekster af den danske sangskriver Jan Toftlund. Vel at mærke altså tekster, som ikke tidligere har været sat i musik.
Jan Toftlund nåede ellers selv at udgive syv album fra 1973 og frem til sin død i 1990. Det var ikke blues, Toftlund blev kendt for, men socialt indignerede protestsange, og han kan siges at have været en del af dansk folks ”anden bølge”, der fulgte efter 1960’ernes pionerer som Cæsar, Povl Dissing og Per Dich. Jan Toftlund arbejdede dog også sammen med markante bluesnavne som Martin Andersen, Paul Banks og Jørgen Lang (Musikorkestret) samt Troels Jensen og Søren Engel (Delta Blues Band).
Notodden Blues Band har eksisteret siden 1979 med skiftende besætninger. På Sekund av evigheten er de stort set tilbage ved den oprindelige line-up: Trond Ytterbø er på vokal, guitar og mundharpe, Torgeir Hefre høres på tangenter og kor, Jørn Pedersen spiller guitar, Jørn Øystein Johansen er på bas, og Paal Øymo ses som det eneste ikke-originale medlem på trommer, percussion og kor. De suppleres af en mindre hær af korsangere, strygere og blæsere.
Trond Ytterbø og Torgeir Hefre har skrevet nogle iørefaldende melodier, der bandnavnet til trods sjældent kan karakteriseres som egentlig blues. Mest regulært bliver det på den ”Smokestack lightning”-agtige ”Blues for Thorup”, der altså er en hyldest til den danske blueskæmpe Peter Thorup (som stadig var i live, da Jan Toftlund skrev teksten). Det er en down-and-dirty blues med mundharpe og Chicago-smagende guitarspil.
Det samfundsskildrende stikker af og til næsen frem i Toftlunds tekster, men det er nu mest kærligheden – ofte den ulykkelige af slagsen – der præger tekstuniverset på Sekund av evigheten. Det falder meget godt i tråd med bluesen, men rent musikalsk befinder vi os oftest et lidt svært bestemmeligt sted mellem rock, soul og rhythm & blues.
Det hele er pakket ind i nogle ofte ganske omfattende arrangementer. Det virker dog ikke overlæsset; tværtimod forstår Notodden Blues Band og arrangør Anders Hefre at gøre rigtig god brug af kor, strygere – de høres især på ”Regnbuens fot”, hvor de indgår et smukt makkerskab med den stilige guitar – og særligt blæsere.
De veldoserede messingblæsere giver generelt Sekund av evigheten en varm fylde, men de gør mere end det. På den enkelt betitlede ”En blues” – et af pladens bedste numre – træder Petter Marius Gundersen (trompet) og Hans Foyn Friis (trombone) til og giver denne boogie en fed brass band-skarphed.
Blæserne fra Notodden Bymusikk understreger bittersødmen i den hymneagtige ”Jeg så deg danse”, der med ”Whiter shade of pale”-agtigt orgel og syng med-omkvæd på én gang er drivende sentimental og vældigt fængende. Men det lykkes lige præcis at holde den på den rigtige side af grænsen til kitsch, og dét er ingen let kunst.
”Blindebukk” er en vellykket rhythm & blues med dunkende bas, perkussivt tangentspil og en herligt vrælende saxofonsolo. Andre steder får man reggae-rytmer (”Skjer i ny og né”) og en snert af Stevie Wonder (”Klar i hue”) eller J.J. Cale (”Alt hva jeg vet”).
Bandet spiller godt, og også i denne henseende er arrangementerne virkelig vellykkede. Torgeir Hefres orgel og de melodiske leadguitar-licks og -soloer bruges i nøje afmålte doser, der understøtter stemningen i sangene uden at stjæle fokus.
Der er således tale om en ambitiøs, men forbilledligt velbalanceret produktion. Notodden Blues Band og producer Morten Omlid har med Sekund av evigheten skabt nogle flotte musikalske rammer for Jan Toftlunds tekster. De prøver ikke at presse hans ord ind i en bluesskabelon, men lader på elegant vis de blå toner være én af farverne på paletten.