Af Jakob Wandam
Det er efterhånden rigtig længe, siden vi sidst hørte nye studieoptagelser fra SP Just Frost – sytten år er der gået siden deres sidste album, Ryst den ting (2005). I mellemtiden udgjorde Esben Just og Søren Frost i en periode trioen Skipper Just Frost med Ole Skipper, inden SP Just Frost for et par år siden vendte tilbage som turnerende orkester.
Som optakt til den seneste turné – som slutter i morgen, den 14. maj på Godset i Kolding – gik Henrik ”SP” Schou Poulsen, Esben Just og Søren Frost så atter i studiet og indspillede seks nye sange. Disse er udkommet drypvis som singler undervejs på turnéen, og i dag udsendes så den samlede ep Lys det op.
Trioen fortsætter, hvor de slap med dansksproget New Orleans-funk og -blues, og der er fest og glade dage, selv når Esben Just synger om temmelig alvorlige emner. Åbningsnummeret ”Jeg gik ud” er således nærmest en opremsning af alverdens genvordigheder som migration, klimakrise og grundvandsforurening. Og ”Stop nu op” advarer mod stress og overforbrug.
Men SP Just Frosts ærinde er fest og lys i sinde, måske netop som en modvægt mod alle samfundets og hverdagens problemer. De seriøse temaer bliver i teksterne præsenteret med Benny Andersen’sk lune. Og ep’ens overordnede mål fremstår måske allerklarest på ”Prøv og hør’ engang”, en præsentationssang med det enkle budskab, at SP Just Frost er kommet for at spille, og at de er mere end klar til det.
Sådan virker det også, for Lys det op er et sprudlende musikalsk overskudsudsalg. Henrik ”SP” Poulsen virker utrolig veloplagt og vrider fede tone ud af bassen, og Esben Justs ekvilibristiske klaverspil boltrer sig mellem Sørens Frosts swingende trommehvirvler og second line-beats.
New Orleans-rhythm & blues er et sammensurium af forskellige påvirkninger, og selv om den gennemgående grundtone er den samme, hører man også SP Just Frosts musik gå i forskellige retninger. ”Flammebål” trækker på begravelsesjazzen og bliver helt salmeagtig i gæsten Ole ”Fessor” Lindgreens smukke trombonespil, adstadigt, men også med en vis bluesy tone.
På ”Heksebryg” er tempoet sat op. Det er Fats Domino-lignende R&B, som trasker lystigt derudad, men trioen finder også plads til et jazzet efterspil. ”Stop nu op” kombinerer second line-trommespil med Ray Charles-agtige klaverekskursioner. Og ”Lys på det” er uimodståeligt funky med Søren Frosts marchtromme og et cubansk-påvirket mellemspil.
SP Just Frost spiller og synger præcis lige så fedt, som man kunne forvente af musikere med deres fælles og respektive cv’er. I en tid præget af krig, kriser og sortsyn får man et skud lys og glæde med denne blues’et swingende ep. Det er ikke bare tiltrængt, det er også en form, der taler til SP Just Frosts største styrker.