Anmeldelse: Trainman Blues: Live at the Station (Krudtmejer/Backbeat)

Af Peter Widmer

Som titlen på nærværende fuldlængdeudgivelse, Live at the Station, indikerer, er der tale om et live-album. Efter to Danish Music Awards-vindende studiealbum-pletskud er her så det tredje album fra blues-foretagendet Trainman Blues. Kernen i Trainman Blues er den herboende irske sanger, guitarist og sangskriver Richard Farrell og den danske bassist, komponist og producer Laust ”Krudtmejer” Nielsen.

Live at the Station medvirker desuden endnu to danskere, nemlig guitaristen Ronni Auðar-Boysen og trommespilleren Thomas Crawfurd. Andre musikere har også været omkring Trainman Blues, men på dette album er det orkesterets originalbesætning, man hører.

Musikken på dette album blev indspillet på Lygten Station i København i efteråret 2020 i et frugtbart samarbejde mellem Roan Madsens musik- og eventforening Backbeat samt Trainman Blues.

På Lygten Station kunne et meget begrænset antal publikummer på 40 mennesker den 26. november 2020 glæde sig over den gode musik, der flød ud i rummet (læs her). Det var selvsagt på grund af corona-restriktioner, at tilhørerskaren ved denne koncert var så relativt lille, som den var (læs mere her, og se billeder fra koncerten her).

Imidlertid afholdt dette på ingen måde Trainman Blues fra at give en fornem koncert, og som man kan høre og fornemme, når man lytter til Live at the Station, tog publikum godt imod, hvad de fik serveret af musik. Trainman Blues, der klart var i stødet denne aften, er et erfarent live-navn med over 100 koncerter bag sig.

Orkesterets koncert på Lygten Station den 26. november 2020 blev ”lavet som en slags minde og dokumentation for hvordan det var at spille koncerter under pandemien, med alt hvad det indebar af restriktioner,” som det hedder i en pressemeddelelse i forbindelse med udsendelsen af Live at the Station. Samme består af ti numre.

Heraf er de tre fra debutalbummet Trainman Blues (læs anmeldelse her), og tre er fra opfølgeren Shadows and shapes (læs anmeldelse her). Dertil kommer fire covernumre.

Af sidstnævnte høres for eksempel Rory Gallaghers ”Calling card” fra 1976 i en fornem udgave, og det tjener Trainman Blues til ære at tage dette stemningsfulde album-titelnummer af den næsten glemte, fremragende irske bluesguitarist, sanger og sangskriver op.

Bas- og trommespillet er virkelig velfungerende, Richard Farrells fremragende sangforedrag står også her stærkt, og det samme kan kun siges om det dobbelte guitararbejde ved Richard Farrell og Ronni Auðar-Boysen. Man savner slet ikke originaludgavens keyboardtoner.

En klar publikumsfavorit i form af Tom Waits og Kathleen Brennans ”Chocolate Jesus” fra Tom Waits-albummet Mule variations (1999) kan også høres her. Originalversionen er langsom, støvet og nedbarberet, men det klæder nummeret at blive taget under behandling af Trainman Blues og komme op i tempo. Bandet tilfører nemlig nyt på alle planer og bøjer værket så meget, at sangen næsten bliver til deres egen.

Apropos egne numre indledes Live at the Station med to skæringer fra orkesterets debutalbum, nemlig ”Wholesome treat” og ”Out of dust”, der begge formidles med bravur og masser af både små og store finurlige tonekrøller hist og pist. Vokalt er der også nydannelser at høre, og så er Ronni Auðar-Boysen virkelig på dupperne med en bister solo i ”Wholesome treat”, godt støttet af Thomas Crawfurd og Laust ”Krudtmejer” Nielsen.

”Out of dust” er i vid udstrækning et fornemt vokalbåret nummer, men også her fyrer Ronni Auðar-Boysen godt op under guitarsolo-kedlerne, så det er en sand fornøjelse. Desuden er der tilsat lidt præindspillet lydcollage, der kun gør nummeret endnu mere interessant.

Robert Petways ”Catfish” er en fortærsket størrelse, der er indspillet et utal af gange af et utal af kunstnere. Imidlertid formår Trainman Blues her at holde dampen oppe på denne klassiker, så ”Catfish” på ingen måde virker kedsommelig. Desuden er der fint slide-guitararbejde ved Ronni Auðar-Boysen og improviserede vokalsekvenser ved Richard Farrell, der virker rigtig godt.

To Trainman Blues-numre høres til sidst på albummet: Her får man en herligt pågående version af åbningsnummeret fra bandets andet album – ”Losing time” – og der rundes af med ”Spice of life”, der ligeledes findes på Shadows and shapes. Her er – som på hele Live at the Station – glimrende, kongenialt trommespil samt vuggende bas. Desuden hører man bidende guitartoner i forrygende soli samt bydende vokalarbejde, og alt leveres stringent.

Trainman Blues har med Live at the Station atter leveret et yderst veloplagt musikalsk album-pletskud med masser af godbidder at glæde sig over, og man får virkelig lyst til at opleve en koncert med Trainman Blues efter at have hørt dette fine live-album.

Live at the Station udkommer i dag den 24. marts 2022 på cd og vil også være tilgængelig digitalt på diverse streamingtjenester. Albummet udkommer også på vinyl, men grundet coronapandemi-relaterede leveringsproblemer bliver dette dog først til cirka juni måned 2022, ifølge ovennævnte pressemeddelelse. Der er releasekoncert på Lygten Station i morgen, fredag den 25. marts.