Tekst: Jakob Wandam
Sommertid er festival-tid i Danmark, og selv om de fleste store danske bluesfestivaler – Blues Heaven, Blues Paradise, Copenhagen Blues Festival og Blues Alive Festival – først finder sted til efteråret, er der masser af festival-blues hen over sommermånederne.
Jelling Musikfestival finder sted fra onsdag den 29. maj til lørdag den 1. juni. For så vidt bluesen angår, kan man høre Grarup Allstars, Lars & the Quiet Child, ZZ Top og Nalle and his Crazy Ivans.
Den 2. udgave af Fredericia Bluesfestival foregår lørdag den 1. juni. Her er Mukherjee Blues, Ole Frimer Band, Jake Green Band, Headline Blues Band og B.B. & the Blues Shacks på plakaten.
Samme dag, den 1. juni, afholdes der 1000 Meter Blues i Viborg. Her spiller Kenn Lending Blues Band, Natural Boogie, Terji & Lynggaard og Henrik Hansen & Martin Blom.
Værtshuset Lumskebuksen i København har sin egen lille todages festival, Lummerfestival, den 7.-8. juni. Fredag den 7. spiller Mojo Makers.
I den samme weekend finder Pinse Rock sted i Esbjerg som afløser for den hedengangne Esbjerg Rock Festival. På scenen står blandt andre amerikanske Nikki Hill og tyske Henrik Freschlader.
Den nye Kun for Forrykte Festival holder til i Stubbekøbing. Lørdag den 8. juni kan man her opleve psykedelisk bluesrock fra Syreregn og Beefeaters.
Randers by fyldes med blues fra torsdag den 27. juni til lørdag den 29. juni. På Randers City Blues Festival spiller Chris Grey & the BlueSpand, Trainman Blues, Lisa Lystam Family Band, Evil Sons of the Blues, H.P. Lange, The Cornfeds, The Chris O’Leary Band, Latvian Blues Band, The BluesBones, Rosedale Bluesband, Daniel Eriksen & Stig Sjöström, Jesper Theis & Olav Gudnason, Nellie B.M. & Lars Møller, Tim Lothar & Holger “HoBo” Daub, Mark T., Martin Blom & Henrik Hansen, Henrik Nybo, The Van Ness, Rox’c og En Kort en Lang.
I Silkeborg er der samtidig Riverboat Jazz Festival. Mellem den 27. og den 29. juni kan man således høre Shades of Blue, Mike Andersen, The Vooo Ca Ray, Nola Love, Uffe Steen, Jazz Five, L Wood Joy, Drew Davis Plays Louis Jordan, Esben Just og Trouble Cats – samt naturligvis en masse traditionel jazz!
Fredag den 28. kan man desuden drage til Kløften Festival i Haderslev og høre Nalle and his Crazy Ivans samt Mike Andersen.
Skagen Festival har altid et vist mål af blues på programmet. I år finder den sted fra torsdag den 4. juli til søndag den 7. juli. Der bliver mulighed for at opleve Tobacco, H.P. Lange, Tim Lothar & Holger ”HoBo” Daub, Nalle and his Crazy Ivans og Hans Theessink & Knud Møller.
Roskilde Festival er værd at besøge – for bluesfans især torsdag den 4. juli. Her spiller Robert Plant and the Sensational Space Shifters, Bombino og Fatoumata Diawara.
Samme dag kan man også vælge at tage til Nibe Festival og høre The Reverend Peyton’s Big Damn Band.
Copenhagen Jazz Festival strækker sig fra fredag den 5. til søndag den 14. juli. Vi vender tilbage med en mere detaljeret gennemgang af festivalens blueskoncerter, men nævner i flæng: Wave Blues Band, Esben Just & Tricia Boutté, Mandipira/Lauritsen/Gade/Frost, Jon Cleary & the Absolute Monster Gentlemen, Emil Otto Duo, Thorbjørn Risager & the Black Tornado, Fried Okra, Mojo Makers, Kenn Lending Blues Band, Christian Bundgaard, Oumou Sangaré, Mike Andersen, The Blues Overdrive, Dale Smith Blues Band, Hans Knudsen & Björn Ingelstam Band, Samantha-Antoinette & Hidden Agenda, Keb’ Mo’, Jake Green Band, Sahra da Silva & Soul3, Richard Farrell, Nola Love, SP Just Frost & Fessor, Troels Jensen & Paul Banks, Poorboy Poul, Trainman Blues, Racketeers Collective, Delta Blues Band og Alain Apaloo.
På Tunø Festival kan man fredag den 5. juli opleve Nalle and his Crazy Ivans og Shades of Blue.
Skovby Blues finder sted lørdag den 6. juli med Big Creek Slim m. Troels Jensen, H.P. Lange, The Roughhaired Chickendogs, Beat and Stomp og Sivert Thomsen på plakaten.
Fra fredag den 12. til søndag den 21. juli løber Aarhus Jazz Festival af stablen, som altid også med blues på programmet. Her kommer f.eks. Max Wolff, Emil Otto, Uffe Steen & Peter Vuust, Esben Just & James Loveless, Southern Comfort Blues Duo, Big Creek Slim, H.P. Lange, Morten Rune, Kjeld Lauritsen, The Vooo Ca Ray, Miriam Mandipira og Southern Nights.
Fra torsdag den 18. til søndag den 21. juli afholdes der Maribo Jazz Festival. Der er fokus på traditionel jazz, og i det bluesy hjørne finder man f.eks. Lasse E. Jensen og Jazz Five.
Femø har også en jazzfestival, og den foregår fra tirsdag den 30. juli til søndag den 4. august. Her er der ligeledes masser af bluesy jazz og rhythm & blues, for eksempel NOLA Love Manifest, Emil Otto and his Nola Four samt Femø Social Club m. Nalle and his Crazy Ivans.
Fra torsdag den 1. til lørdag den 3. august er der Frederikssund Festival. B.Loose spiller her, og det samme gør Chicago Blues Cruise.
Også fra den 1. til den 3. august kan man tage på Skarøfestivalen, hvor Esben Just spiller.
I Odense hedder den store jazz-, blues- og folkfestival Jam Days, og den foregår fra onsdag den 7. august til fredag den 9. august. I disse dage er der mulighed for at høre Vestbo Trio, Larkin Poe, Laurence Jones, Thorbjørn Risager & the Black Tornado og My Baby.
Thorbjørn Risager & the Black Tornado spiller også på Smukfest i Skanderborg. Festivalen løber fra onsdag den 7. til søndag den 11. august, og også Railroad er på programmet.
På Orø afholdes Ø-Dur Musikfestival fra torsdag den 8. august til lørdag den 10. august. Chris Grey & the BlueSpand optræder.
Torsdag den 15. til søndag den 18. fylder Den Blå Festival Aalborg med blues, men programmet er endnu ikke offentliggjort.
Refshaleøen ved København lægger hus til Fox Tail Festival den 17. august. Det fulde program er endnu ikke ude, men Mojo Makers spiller.
Den traditionsrige Tønder Festival har også altid bluesmusikere blandt sine optrædende. I år, hvor festivalen finder sted fra torsdag den 22. til søndag den 25. august, gælder det Luke Winslow-King, Chris Smither og Esben Just.
Den 24.-25. august er der Vejle Fjordfestival, og her optræder Mukherjee Blues.
Endelig kan man den 31. august komme til Kattrup Park Blues. På plakaten her er Sidetrackers, Krissy Matthews Band, Kokomo Kings, Øernes Blues Band og Tommy Z Band.