De mange publikummer, der har set frem til koncerten med Fried Okra på Rampelys i Silkeborg den 6. marts, må væbne sig med tålmodighed, for koncerten er aflyst.
Det kommunikerer formand og booker for B’Sharp, Charlie Tambaur, overfor Bluesnews.dk.
B’Sharp – Silkeborg Rhythm’n Blues Association er Danmarks ældste bluesforening, der også i år lagde ud med et fint program for foråret (læs nærmere her).
Imidlertid er også B’Sharp ramt af den verserende corona-pandemi og har således været nødsaget til at aflyse – og flytte – flere af deres berammede koncerter for foråret 2021.
Flyttes
Dette gælder altså blandt andet også Fried Okra-koncerten, der nu er blevet flyttet fra lørdag den 6. marts til søndag den 5. september 2021.
Der er desuden flere koncerter, der er blevet aflyst i indeværende forår, men som bliver flyttet til senere tidspunkter. Enten til en dato i år eller til en dato i 2022.
Indtil videre er følgende koncerter hos B’Sharp i 2020/2021 blevet berørt af coronaen og de medfølgende restriktioner:
Grace James
Oprindeligt lørdag den 12. december / flyttes formentlig til fredag den 21. maj 2021.
(Læs mere om Grace James her).
Holtsø & Wittrock
Oprindeligt søndag den 31. januar / flyttet til søndag den 9. maj 2021.
Crazy Ivans
Oprindeligt lørdag den 13. februar / flyttet til fredag den 5. november 2021.
Fried Okra
Oprindeligt lørdag den 6. marts / flyttet til søndag den 5. september 2021.
Ole Frimer Band
Oprindeligt lørdag den 20. marts / flyttet til 2022.
Buffalo Woman Blues Band
Oprindeligt onsdag den 31. marts / flyttet til onsdag den 13. april 2022.
(Læs mere om disse kunstnere her).
Bluesnews.dk producerer nærmere foromtale af koncerten med Crazy Ivans i en samlet artikel om efterårsprogrammet hos B’Sharp 2021.
Fire koncerter
Når B’Sharp således har været nødt til at skære ind til benet koncertmæssigt, er der fire koncerter tilbage at se frem til, og dét kan man også roligt gøre. Det er nemlig som altid kvalitetsnavne, der er på plakaten hos bluesforeningen.
Om alt går vel, vil B’Sharp præsentere følgende navne, som man vil kunne læse mere om ved at klikke på de relevante links ovenfor:
Finske Erja Lyytinen lørdag den 17. april, østjyske Frederiksen Blues Band fredag den 30. april.
Københavnske Holtsø & Wittrock + generalforsamling søndag den 9. maj, og nordjyske Grace James fredag den 21. maj.
Skulle der komme ændringer i forbindelse med disse fire koncerter, vil Bluesnews.dk prompte informere derom.