Før debutkoncerten med Kent T. & the Delta Grinders: Interview med Kent Thomsen

Tekst: Peter Widmer

Når den uforlignelige guitarist, sanger og sangskriver, bluesmanden Kent Thomsen træder ind på scenen sammen med resten af det nye bluesband Kent T. & the Delta Grinders hos bluesforeningen Crossroads i Vejle, bliver publikum vidne til en aldeles spændende begivenhed.

Dér giver Kent T. & the Delta Grinders nemlig deres officielle debutkoncert søndag den 15. marts.

Imidlertid er det på sin plads med et par ord om Kent Thomsen og hans nye orkester. For ikke at opfinde den dybe tallerken igen, har vi lånt et par ord fra vores omtale af forårsprogrammet 2020 hos Crossroads:

Kent Thomsen har været en del af den danske musikscene med tryk på blues i rigtig mange år og har begået sig i flere forskellige sammenhænge, hvilket man for eksempel kan læse om her.

Nu kommer Kent Thomsen så endelig med nyt eget band – Kent T. & the Delta Grinders – der spiller og synger blues, så man næsten får ”blue balls,” hvis man da ellers er af hankøn.

Finurlige tekster

Kvinder må nøjes med ståpels og kataklysmiske abdominale kontraktioner, men dém får de med garanti også, når dette nye band folder sig ud. Bandet består nemlig af garvede folk, der kan deres kram, og som leverer original musik, der virkelig rykker i folks indre organer.

Der synges både på engelsk og på dansk, og Kent Thomsen styrer slagets gang på scenen med unik leadvokal og eminent, særpræget guitarspil. På mundharpe og kor høres Henrik Hansen, der har været Kent Thomsens musikmakker gennem mange år i forskellige sammenhænge.

Mange vil i øvrigt kende Henrik Hansen fra det yderst velanskrevne roots rock- og rhythm & blues-orkester Trouble Cats. Dertil kommer Morten Husted på bas, tuba, mandolin og kor samt Ib Krause-Kjær på trommer, diverse former for slagtøj og hujen, råben og skrigen, hvis det bliver nødvendigt.

Der kan i dagens Danmark dårligt findes et mere superkompetent, low down mean and dirty, primært Chicago blues-orienteret orkester. Orkestermedlemmerne har intellektet i absolut behold, og musikerhåndværket sidder lige i skabet.

Så forvent finurlige tekster, fremragende vokal- og instrumental-arbejde og i det hele taget en fantastisk eftermiddag, man sent kommer til at glemme, i selskab med en helt unik, ny dansk blueskvartet. Kent T. & the Delta Grinders er the real deal.

Elleve spørgsmål

Her op til debutkoncerten med Kent T. & the Delta Grinders syntes det relevant med et interview med kapelmesteren Kent Thomsen. Altså lavede Bluesnews.dk elleve spørgsmål til orkesterlederen, som var nem at komme i kontakt med.

Kent Thomsen – der var Kent Thomsen & de Dyre Drenge, og så du spillede i flere år med trioen T-N-H, dvs. dig selv, Niels Nello Mogensen og Henrik Hansen. I have pæn succes, men trioen eksisterer ikke mere. Hvorfor og hvornår besluttede I at nedlægge trioen?

– Med hensyn til De Dyre Drenge havde vi brugt meget tid og mange kræfter på at få lavet et dansk repertoire og et album – her var drengene i bandet en stor, stor hjælp – og få det op at køre og ud i offentligheden. Men det viste sig i løbet af et par år, at publikummet til dansksproget blues var nærmest ikke-eksisterende.

– Jeg tror vi havnede mellem to stole: Det traditionelle bluespublikum syntes måske ikke rigtig det var ”blues nok” med det danske, og det nye publikum, vi håbede ville tage imod os som et nyt, dansk band med danske tekster og bluesbaseret musik, syntes måske, det var ”lidt for blues”. Så det blev lidt hårdt at holde gryden i kog; det er svært at blive ved med at producere et produkt, som ingen rigtig gider købe.

”Metaltræthed”

– Jeg havde selv tænkt tanken om at nedlægge det, men det var Nello, som bookede orkesteret, der satte ord på mine tanker og sagde: ”Kent, jeg skal simpelthen lave så meget benarbejde for overhovedet at få stederne i tale, det er lidt op ad bakke.” Det vidste jeg jo som sagt godt, og det blev ligesom hovedet på sømmet, og vi lukkede det ned.

– Jeg ved ikke, måske var det skuffelsen over dét projekt, der gjorde, at jeg på et tidspunkt, da det egentlig gik udmærket med Thomsen-Nello-Hansen, helt mistede glæden ved at spille. Jeg kunne simpelthen ikke længere finde gnisten til at tage af sted, og jeg blev nødt til at stoppe og tage en flere år lang pause, helt uden musik.

– Jeg har spillet blues siden 1968, det er alligevel pænt længe; for to år siden var det 50 år, siden jeg begyndte, og i alle de år har jeg givet den hele armen.

– Det kan også være, det bare var ”metaltræthed”; jeg tror det gælder for mange kunstnere – om ikke alle – at der i løbet af en lang karriere kan komme sådan nogle perioder.

L.P. Simonsen

Siden T-N-H ophørte med at eksistere, har du spillet med forskellige andre musikere som for eksempel Margrete Grarup, Lei Moe og Jesper Theis. Hvad giver det dig at spille i så mange forskellige sammenhænge?

– Nu kan man egentlig ikke tale om at spille i mange sammenhænge. Koncerterne med Margrete Grarup og Lei Moe (læs anmeldelse her) – og i øvrigt en tredje med nu desværre afdøde L.P. Simonsen – var i et regi, der hedder ”Kent Thomsen & Friends”, som går ud på at lave nogle one-off-koncerter for Crossroads i Vejle, hvor jeg har frie hænder til at invitere et hold og en solist, som jeg synes, det kan være sjovt at præsentere i en blues-sammenhæng.

– Lei Moe er kendt for rigtig mange ting, men ikke blues. Og Margrete har sunget gospel i årevis, men dengang heller aldrig sådan rendyrket blues.

– L.P. Simonsen (læs nekrolog her) var bluesmand to the bone, men her var overvejelsen, at vi aldrig rigtig så ham i Jylland. Så der er tale om tre koncerter spredt ud over adskillige år.

– Men konceptet er skideskægt; lur mig, om der ikke kommer flere. Jobbet med Jesper Theis var et ønske om at lave en solist/bluestrubadur-søndag, med én eksponent for akustisk blues og én for elektrisk (læs anmeldelse her).

Svedige håndflader

Nu har du samlet et nyt band – Kent T. & the Delta Grinders. Hvornår fik du lyst til dét, og hvordan valgte du jeres spillestil?

– Da jeg havde holdt den føromtalte pause fra musikken i et par år, var jeg til en af mine venners 70-års fødselsdag.

– Han har selv spillet meget med mange forskellige mennesker og havde ønsket sig i gave, at alle de mange, han har spillet med, ville dukke op og spille og jamme med hinanden – og ham selv – på kryds og tværs og tilbage igen.

– Han er min gode ven, og jeg sagde derfor ja. Så jeg tog guitaren ned fra væggen og smed den i bilen og tog af sted, selv om det var med let rystende hænder og svedige håndflader.

– Og så endte det bare med at blive en mega-monster-maxi-marathon-jam, som var så helt igennem hyggelig. Det var jo både Beatles og Stones og blues og alt muligt, vi spillede, og det var, ligesom om det åbnede horisonten igen, og længslen efter at komme om på den anden side af den kom snigende det næste stykke tid.

Orkester igen

– Og i dén periode spillede jeg en stuekoncert for en anden gammel ven til housewarming i hans nye hus, sammen med Henrik Hansen; det var os to, min ven havde ønsket. Og så var det altså, at tanken om at lave et orkester igen begyndte at tage form.

– Det med spillestilen er ikke noget jeg har valgt, den valgte mig en gang for 50 år siden …

Hvem skulle besætningen være, og hvorfor?

– Jeg mødte min gamle ven Ib Krause-Kjær på Facebook nogenlunde samtidig. Vi spillede sammen for cirka 40 år siden, da vi havde garage-bluesband hjemme i Varde, men røg så hver sin vej i livet.

– Men han dukkede altså op på FB med en forespørgsel, om jeg kunne spille et par numre eller tre til hans og konens sølvbryllup – det viste sig, at konen havde fået samme idé – og vi svingede bare sammen, som om der kun var gået en uge og ikke så mange år, så vi startede bare os to.

– Så fik vi en bassist med, som måtte stoppe igen på grund af tidsmangel. I mellemtiden spillede jeg stuekoncerten med Henrik og spurgte, om han havde lyst, og da bassisten måtte stoppe, spurgte jeg så Morten, som gerne ville være med.

En legende

Henrik Hansen har du jo spillet sammen med i mange år, men hvad med de andre to i dit nye orkester? Fortæl om dem. Hvem er for eksempel Morten Husted – på bas, tuba, mandolin og kor?

– Morten er en legende i det syd- og sønderjyske musikliv. Som du er inde på, er han multi-instrumentalist, and a damned good one at that. I den store offentlighed er han nok mest kendt for sit samarbejde med Helge Engelbrecht, men han er en gammel rock’n’roller, og navne som Free Space og WSA vil mange kunne nikke genkendende til.

– Han har spillet blues med med 8-Ball Aitken og turnerede med Alan Haynes for nogle år siden. Og så er han indehaver af Outhouse Studio lidt uden for Kolding.

Hvem er Ib Krause-Kjær – på trommer, diverse former for slagtøj og hujen, råben og skrigen, hvis det bliver nødvendigt?

– Jeg var vist lidt inde på det før; Ib og jeg har altid svinget godt sammen, både menneskeligt og musikalsk. Han forstår mine ideer med det samme, selv om han ikke har spillet så meget siden ungdommen.

– Han havde og har et godt beat og et godt øre, og han er altid fyldt med en stor positiv energi, alle ingredienserne, som gør en god trommeslager. Men i offentligheden er han et ubeskrevet blad, i hvert fald indtil nu.

Bænksliber

Nu spiller I jo i høj grad (elektrisk) Chicago blues, så hvorfor kalder I jer så the Delta Grinders? Delta blues er jo akustisk…?

– Ha ha, nu betyder delta grinder jo ganske enkelt bænksliber, i modsætning til en vinkelsliber, der hedder angle grinder. Så det kører mere på de fygende gnister og en lyd, der skærer gennem mikset, end på delta blues.

– Derudover synes jeg, at stilartsbetegnelser er lidt firkantede, stilarter har det med at overlappe hinanden. Da f.eks. Muddy Waters fik sig en el-guitar, spillede han stadig sine down-home ting, det var først senere, det så udviklede sig til hans velkendte Chicago-stil og lyd.

Hvordan synes du, at jeres samarbejde i bandet fungerer, og hvorfor?

– Nu har jeg altid haft det sådan, at det skal være hyggeligt og sjovt, for at det kan blive godt. Og det er der i høj grad tale om hér. Når mindsettet er det samme hos hele bandet, er der den bedste grobund for, at musikken også bliver integritetsfuld og med et fælles åndedræt.

I støbeskeen

I Kent T. & the Delta Grinders synger I primært på engelsk, men dansksprogede numre hører man også. Er det mest jeres egne numre, I leverer, og griber du som kapelmester tilbage til den gyldne Kent Thomsen & de Dyre Drenge-sangskat?

– Jeg er glad for, at du ser det som en sangskat, og at den ligefrem forekommer gylden. Tak. I det nuværende setup er der something old, something new, something borrowed and something blue.

Kommer man til at høre Kent T. & the Delta Grinders på cd eller på vinyl eller måske bare digitalt? Med andre ord: Påtænker I at indspille et album?

– Ja, der er ting i støbeskeen, vinyl er der ikke udsigt til lige nu, men de andre formater.

Hvad er jeres forventninger til jeres debutkoncert hos Crossroads i Vejle den 15. marts?

– Vi har øvet os og glæder os bare så meget til at komme på græs! Og håber, at folk vil tage godt imod, dér mellem kirketid og spisetid. Forventninger? Tjah, vi forventer af os selv, at vi trykker den 101% af, og så er resten ellers ude af vores hænder, slutter en tændt Kent Thomsen.

For god ordens skyld: Koncerten foregår søndag den 15. marts.

Koncertstart er klokken 15. Døren åbnes klokken 14.15.
Pris (forsalg): Kr. 90,- (medlemmer)/kr. 160,- (ikke-medlemmer).
Evt. ledige billetter sælges i døren til lidt forhøjet pris.

Billetter kan købes her. Læs mere om forårsprogrammet 2020 hos Crossroads her.