Kenn Lending sender live fra stuen i aften

Kenn Lending
Foto: Jakob Wandam

Tekst: Jakob Wandam

Kenn Lending Blues Band kan i år fejre 40-års jubilæum, men med suspenderingen af hele koncert-Danmark har fejringen ikke kunnet løbe af stablen på planlagt vis. Jubilæumsturnéen, der genforener Kenn Lending Blues Band i ”Vintage Edition”, er udskudt, og det samme er det nye album, som Lending har indspillet med den klassiske lineup (læs mere her) .

Men selv danske blueslegender skal også både spille og have smør på brødet, så derfor streamer Kenn Lending nu en solo-optræden live fra sin stue. Det er i aften, torsdag den 16. april klokken 19, at der er ”House Rent Party” med Kenn Lending.

”En bluesmans største opgave er at muntre folk op i svære tider – og så kan I måske muntre mig op med lidt hjælp til huslejen,” siger Kenn Lending om sit ”House Rent Party”. Koncerten kan ses direkte på Lendings Facebook-side her, og skulle man have lyst til at donere en skilling til musikeren, kan det ske via MobilePay på 22 30 90 90 eller PayPal på paypal.me/KennLending.