Koncertanmeldelse: Perry Stenbäck & Uffe Steen, Egtved Forsamlingshus, Egtved

Tekst og foto: Peter Widmer

Lørdag den 9. oktober 2021 stod Filip Hoffmann bag en af de relativt sjældne musikevents, der finder sted i Egtved Forsamlingshus. Det skal være noget særligt, der bliver præsenteret, og således har de to superguitarister Perry Stenbäck og Uffe Steen førhen leveret en Stevie Ray Vaughan Tribute-koncert.

Den bundsolide bluesguitarist, sanger og sangskriver Ole Frimer har sammen med bluesbandet The Blues Overdrive også været på plakaten i Egtved, men denne lørdag var det to af Danmarks fineste og mest alsidige guitarister, der stod i spidsen for orkesteret Les Elegantiers, der i sin tid blev samlet af Perry Stenbäck, og som var på til ovennævnte tribute-koncert.

Les Elegantiers består af trommemanden Jens Kristian Dam, keyboardmanden Rasmus Stenholm på klaver og Hammond B3-orgel og bassisten Henrik Kunz, som også synger kor. Ved denne begivenhed var trommesættet dog overtaget af Klaus Menzer, da Jens Kristian Dam var optaget andetsteds.

I modsætning til ved ovennævnte Stevie Ray Vaughan Tribute, hvor det decideret var numre af Stevie Ray Vaughan, som de to guitarister og band tacklede, var det noget andet den 9. oktober i år. Om hvad dette var, fortalte Perry Stenbäck til Bluesnews.dk i et nyligt interview (læs mere her). Han sagde blandt andet:

Andre ting

”Denne gang kommer vi selvfølgelig at spille et par numre fra Stevie Ray Vaughans repertoire, men også andre ting, så som noget B.B. King, Johnny Winter med mere. Til forskel fra sidste år, hvor vi kun fortolkede Stevie Ray Vaughans repertoire, så har vi altså valgt at åbne bredere op.”

”I år spiller vi således en masse bluesnumre, vi også kan lide, og på den måde, vi nu spiller dem,” og sådan blev det. Hvis folk havde forventet en gentagelse af sidste års succes, blev de måske skuffede, men dét var der absolut ingen grund til. Man fik nemlig valuta for pengene og dét i rigt mål, da Perry Stenbäck og Uffe Steen holdt musikalsk legestue for viderekomne.

Der bliver gjort noget ud af det til blues-arrangementerne i Egtved Forsamlingshus. Uden for Egtved Forsamlingshus proklamerede store bannere, at der var ”Blues og flæskesteg” på menuen. Indenfor var der et scenebagtæppe med teksten ”BLUES EGTVED tilbage til rødderne”.

Desuden var der pyntet op med det amerikanske flag, og som dette var der pyntet op med tekstiler i rødt, hvidt og blåt. ”Man skal føle det som om, man er i Austin, Texas,” sagde Blues Egtveds primus motor Filip Hoffmann til Bluesnews.dk.

Flæskestege

Og så skulle en yderst venlig og entusiastisk Filip Hoffmann ellers ud i køkkenet og passe et ukendt antal flæskestege, der med smør, friskt rugbrød og rødkål ad libitum var med i billetprisen. Spisningen, der begyndte klokken 18, hvor de cirka 75 publikummer med tydeligt velbehag gik til den, var klart en populær aktivitet, og der var rigeligt til alle.

Efter en kort velkomsttale ved Filip Hoffmann gik koncerten i gang lidt efter klokken 20, hvor musikerne kastede sig ud i det meget funky nummer ”I ain’t doing bad”, som er indspillet af flere blueskunstnere. Perry Stenbäck fungerede i øvrigt både som guitarist og som hovedvokalist koncerten igennem og manifesterede sig som sådan fra første færd.

Her brillerede Uffe Steen også med en fornem solo, såvel som Rasmus Stenholm stak snuden frem med både klaver og orgelsoli. Desuden var de store smil fremme, så der var ingen tvivl om, at musikerne nød at spille med hinanden, og dét smittede selvsagt af på publikum.

Lyden var i øvrigt fornem, hvilket også bidrog til den positive oplevelse, koncerten viste sig at være. Man fik også Tampa Reds små-funky ”Don’t you lie to me” med indlagt hyperøkonomisk trommesolo ved Klaus Menzer, en wah-wah-domineret guitarsolo ved Perry Stenbäck og svar på tiltale fra Uffe Steen.

Grænseblues

Som Perry Stenbäck udtrykte det, var sangen ”Use me” af soulsangeren Bill Withers et ”grænseblues”-nummer. Denne langsomme komposition var et godt afsæt for Uffe Steens supersolo og Perry Stenbäcks velspillede guitartema.

Sandelig om ikke man også fik New Orleans-sangen ”Iko iko” af James Crawford i en særdeles vuggende udgave pacet fremad af Klaus Menzers trommer og med en overfed guitarsolo ved Uffe Steen.

Et yderst tilfredsstillende første sæt blev afsluttet med en smuk version af Johnny Winters ”Love, life and money”, der blev tilegnet Perry Stenbäcks trafikdræbte søn. Her var Perry Stenbäcks indfølte vokal og fine slide-guitarspil i centrum, og der var vist ingen, der ikke følte sig berørt.

Første sæt var slut klokken 20.52, og efter cirka tyve minutters pause var det tid til aftenens andet sæt, der startede lige på og hårdt klokken 21.20 med en forrygende udgave af Albert Collins-nummeret ”I ain’t drunk, I’m just drinking”. Her var der shuffle for alle pengene, og andet sæt var skudt godt i gang.

Anskuelsesundervisning

Som Perry Stenbäck havde lovet, skulle publikum også have et nummer eller to af fra Stevie Ray Vaughans repertoire. Således trykkede musikerne den af med instrumentalnummeret ”Scuttle buttin’”, der tilmed indeholdt sekvenser fra ”Mary had a little lamb”. Her var fremragende akkordspil fra Perry Stenbäck og fine soli ved Uffe Steen og Rasmus Stenholm.

Der var flere guitardueller, mod-, med- og samspil mellem Uffe Steen og Perry Stenbäck, for eksempel i det ret tunge nummer ”My girl Josephine” af Fats Domino og Dave Bartholomew. Her gik Uffe Steen og Perry Stenbäck fysisk helt tæt på hinanden og trykkede den af i forskelligartede guitarmønstre, hvor alt passede sammen.

Faktisk gav de to guitarister anskuelsesundervisning i overfedt guitarspil, som de i øvrigt gjorde det hele koncerten igennem. Rytmegruppen – Klaus Menzer og Henrik Kunz – fungerede fornemt i flot tandemarbejde, og hen over det hele svævede Rasmus Stenholms kongeniale orgel- og pianotoner. Tilmed var alle musikere i hopla, gav plads til hinanden og sendte anerkendende smil og nik rundt, når der var særligt bemærkelsesværdige præstationer at notere sig.

Publikumskontakten fejlede intet denne aften, og under afviklingen af Louis Jordans jump blues-nummer ”Caledonia” blev publikum bedt om at rejse sig, klappe og danse, og de gjorde det velvilligt. Tilmed blev der plads til en fin bas-solo ved Henrik Kunz. Eet nummer mere, og så var koncerten slut klokken 22.09.

Imidlertid fik Filip Hoffmann overtalt musikerne til at give et ekstranummer, der blev Jimi Hendrix-klassikeren ”Little wing” med en smuk guitarsolo fra Uffe Steen og en ditto orgelpassage ved Rasmus Stenholm.

Dermed blev der sat punktum for en musikbegivenhed ud over det sædvanlige, som vil blive husket længe, og man genoplever gerne Perry Stenbäck og Uffe Steens musikalske legestue for viderekomne med Les Elegantiers en anden god gang.