Da Kenn Lending og Jack Dupree besøgte apartheid-tidens Sydafrika

Kenn Lending og “Champion” Jack Dupree

Tekst: Jakob Wandam

Danmarks bedste bud på en levende blueslegende, guitaristen og sangeren Kenn Lending, skrev sig ind i de store blues-annaler gennem sit mangeårige musikalske parløb med den amerikanske pianist og sanger ”Champion” Jack Dupree.

Samarbejdet og venskabet med Jack Dupree kom der mange gode historier ud af. En af dem handler om duoens turnéer i Sydafrika i 1981 og 1982. Dengang var apartheid i allerhøjeste grad en del af virkeligheden i et land, hvor Nelson Mandela stadig sad fængslet på Robben Island, og hvor den sorte befolkning var underlagt benhårde raceadskillelseslove, politivold med mere.

Ikke desto mindre dyrkede Sydafrikas sorte ”Champion” Jack Dupree som en rockstjerne, og da han drog dertil for at spille ”for my people,” som han sagde, tog Kenn Lending med – alt imens det meste af den vestlige verden opfordrede virksomheder til at undlade at handle med landet (Folketinget vedtog en total handelsboykot i 1986).

Surrealistiske

Journalist Kurt Baagø besøgte Kenn Lending i Sønderjylland og interviewede ham om de ofte surrealistiske oplevelser i Sydafrika. Det er resulteret i en podcast i tre dele, som du kan høre her:

Hør også Kenn Lending fortælle meget mere om sine år med ”Champion” Jack Dupree i Kurt Baagøs fjerde podcast-afsnit her: