Tekst og foto: Peter Widmer
Der var pænt fyldt med folk til trioen Fried Okras koncert lørdag den 13. juli klokken 16 på Studenterhuset, der ligger lige ved siden af Rundetårn i centrum af København. Koncerten var en del af programmet på dette års Copenhagen Jazz Festival (læs mere her), og der var gratis adgang til Fried Okras optræden.
Fried Okra har flere udgivelser bag sig og vandt Danish Blues Challenge i 2017 (læs her). Dette gav orkesteret adgang til at repræsentere de danske farver ved European Blues Challenge 2018, hvor de scorede en flot andenplads (læs her).
Fried Okra er især inspireret af hill country blues, hvor navne som R.L. Burnside og Junior Kimbrough er prominente. Imidlertid er Fried Okra alt andet end et band, der lægger sig tæt op af inspirationskilderne.
De har nemlig efterhånden fået en egen form for stil på benene, hvor for eksempel også rock-påvirkninger spøger.
Spændende
Trioen består af Morten Lunn på guitar, diddley bow og vokal, den svenske bassist Anders Wallin, der lejlighedsvis synger kor, og den altid opmærksomme og opfindsomme Thomas Crawfurd på trommer, kor og percussion med mere.
Morten Lunn proklamerede ved koncertens start, at orkesteret ville spille i to timer, så der var noget at se frem til for de fremmødte, og der var masser at glæde sig over gennem Fried Okras første sæt, som Bluesnews.dk overværede.
Der var fornemme præstationer fra alle tre musikere. Morten Lunns sangforedrag fungerede fint, og Anders Wallins stabile basspil holdt samme på det hele, medens Thomas Crawfurd fremturede med fornemme og interessante præstationer på både trommer og percussion.
Dertil kom Morten Lunns ofte akkord-dominerede guitarspil, der ligeledes var spændende og virkningsfuldt, og alt gik op i en højere enhed.
Fuld valuta
Fried Okra spillede sig gennem syv numre, der bredt set var af længere varighed, men intet nummer var blot ét sekund for langt, og der var meget at fornøje sig over.
Publikum fik blandt andet den intense ”Copenhagen fast track”, der momentvis havde en overraskende snert af Donovansk ”Season of the witch”-stemning over sig.
Man blev også trakteret med det fine uptempo-nummer ”I’m going down” fra 2013-albummet There’s a world outside my door, og som afslutningsnummer på eftermiddagens første sæt spillede bandet den interessante ”One string love”, der ligeledes findes på There’s a world outside my door.
Her havde Morten Lunn sin diddley bow fremme, og dén fik en ordentlig tur med slide til publikums store begejstring. Og publikum voksede og voksede i det langstrakte koncertrum.
Da Fried Okras første sæt var vel overstået, måtte Bluesnews.dk videre til en anden koncert, men man må formode, at det talstærke og hurtigt spirende publikum fik fuld valuta for pengene også i Fried Okras andet sæt denne eftermiddag.
Mange flere anmeldelser af koncerter fra Copenhagen Jazz Festival 2019 kan læses her.