”Aarhus Blues & Soul Summer Night”, 3 koncerter i Ridehuset v/Musikhuset under Aarhus Jazz Festival.
Denne aften er for de mange musikelskere, der har savnet et ordentligt bluesparty med verdensklasse artister, der virkelig kan få folk med sig og give den fantastiske og unikke oplevelse.
Til formålet er indkaldt det grammy nominerede og vokale kraftværk Shemekia Copeland fra Harlem, som inden for det sidste år har modtaget ikke mindre end 3 Blues Music Awards. Shemekia Copeland har evnen til at indtage hele scenen, når hun giver koncert, og der er virkelig fremdrift og sensualitet i divaen.
Lørdagen åbnes af den lokale yndling Mike Andersen Band. Derefter er det de gode Londondrenge med mundharpevirtuosen Paul Lamb & The King Snakes.
Aftenens hovednavn Shemekia Copeland ligger på linie med giganter som Koko Taylor, Etta James og Bessie Smith. Hun er født i 1979, og hun fik som 19-årig sin cd-debut på Alligator Records med det forrygende album “Turn The Heat Up”, hvor især påvirkningen fra Koko Taylor er tydelig. Shemekia Copeland er en “kraftfuld shouter” af den gode skole, og igennem de seneste år har hun også udgivet mere populærmusik gennem det store ansete Telarc pladeselskab.
Shemekia Copeland har ikke sit talent fra fremmede. Hun er datter af den nu afdøde legendariske Texas-guitarist og sanger, Johnny “Clyde” Copeland, der bl.a. i 1987 vandt en “Grammy” med albummet Showdown, sammen med Robert Cray og Albert Collins!
Anerkendelse har det ikke skortet på. Når selveste Robert Plant udråber hende til “den nye Tina Turner”, og folk som Mavis Staples, B.B. King og Koko Taylor istemmer lovprisningerne, burde blues- og soulentusiaster have grund til at spidse øren.
Er man ikke blandt de 220.000, som allerede har investeret i et af den 32-årige, afroamerikanske sangerindes foreløbig fem album’s, eller tidligere set hende live, kan man passende stige om bord nu.
Det bliver vildt spændende at høre, hvor denne fremragende unge, men veletablerede sangerinde vil føre os hen, når hun gæster Ridehuset i Aarhus Jazz Festival lørdag den 9. Juli.
2010 BLUES BLAST MUSIC AWARDS:
Shemekia was named Best Female Blues Artist at the 2010 Blues Blast Magazine Music Awards!
2010 LIVING BLUES READER AWARDS:
Shemekia has been named Female Blues Artist of the Year by Living Blues Magazine
2010 BLUES MUSIC AWARD NOMINATIONS:
Shemekia has been nominated for a 2010 Blues Music Award in the “Contemporary Blues Female Artist of the Year” category. Additionally, Shemekia’s hit, “Never Going Back To Memphis,” written by John Hahn and Oliver Wood, has also been nominated in the “Song of the Year” category.
BILLETTER
Kr. 185,- inkl. gebyr (kr. 200,- på døren) http://www.billetten.dk
09 juli, Ridehuset, Vester Alle 1, Aarhus Jazz Festival
PROGRAM:
19:30 MIKE ANDERSEN BAND
21:15 PAUL LAMB & THE KING SNAKES
22:45 SHEMEKIA COPELAND & BAND