Bluesforeningernes betydning i det danske blueslandskab

Tekst: Peter Widmer

Bluesforeningen B’Sharp har 25-års jubilæum i år. Med B’Sharp som omdrejningspunkt følger hermed nogle betragtninger om samme, om bluesforeningers rolle, om de frivillige, om bluesmiljøet i Danmark i det hele taget med mere. Dele af nedenstående kan læses i bogen B’Sharp 1995-2020. 25 år med blues i Silkeborg af Kurt Balle Jensen, der udkommer den 23. januar 2020 (læs anmeldelse her).

B’Sharp, Silkeborg Rhythm’n Blues Association, er Danmarks ældste bluesforening. B’Sharp blev dannet i 1995 af formand og booker Charlie Tambaur og tre andre blues-elskere, nemlig Lars Brinkmann, Ove Wennerberg og Kristian ”Kikkan” Haraldset.

B’Sharp, Silkeborg Rhythm’n Blues Association er vigtig for Silkeborg som kulturinstitution og som bastion for bluesmusikken. B’Sharp er afhængig af sponsorer som Statens Kunstfond og Silkeborg Kommunes Fritids- og Kulturforvaltning.

Uden økonomisk støtte fra blandt andet disse instanser, opbakning fra foreningens medlemmer samt fine indsatser fra en hob af frivillige ildsjæle kunne B’Sharp ikke fungere. B’Sharp er en musikforening, der ifølge Charlie Tambaur har en sund økonomi og minimum 150 medlemmer.

Kvalitetsniveauet hos B’Sharp har altid været højt, og hvert års koncertprogrammer har været varierede.

Blues til folket

Og hvad er så B’Sharp for en størrelse? Jo, B’Sharp er sådan en slags blåringet blæksprutte, der svømmer lystigt rundt i de blå toners vand.

Med sine fangarme får den fat på mange folk, der måske ikke anede, at de var til blues, foruden at B’Sharp får grebet adskillige mennesker, der bliver til faste medlemmer af bluesforeningen.

Den blåringede blæksprutte er reelt en yderst giftig størrelse, men når det drejer sig om B’Sharp, er den en mægtig venlig ”sprutte.” Bliver man bidt af den, er det kun god gift, der er tale om, nemlig bluesmusikken, og får man først dén i blodet, er der ingen vej tilbage.

B’Sharp er med andre ord en glimrende formidler af blues til folket.

Kendte

Hos B’Sharp har mange bluesgenrer været repræsenteret af både internationalt kendte, udenlandske musikere og mindre kendte, men altid interessante udøvere af bluesmusikken.

Endvidere har B’Sharp altid haft cremen af danske bluesmusikere på programmet på spillestedet Kulturhuset Rampelys, eller bare Rampelys, på adressen Bindslevs Plads 6 i centrum af Silkeborg, hvor B’Sharp afvikler langt de fleste af foreningens koncerter.

Kun ved større koncerter – som for eksempel med Johnny Winter og Ten Years After – er det Kedelhuset i Silkeborg, som B’Sharp benytter som koncertlokalitet. B’Sharp var i øvrigt også vært for arrangementet Danish Blues Challenge i 2017 og afholdt arrangementet i Kedelhuset.

Dette skete i samarbejde med Jysk Blues Netværk, som B’Sharp er medlem af. Jysk Blues Netværk er i øvrigt initiativtager til og en del af foreningen BluesDanmark.

Indspillet

Der er også blevet indspillet musik til officiel udgivelse hos B’Sharp på Rampelys.

For eksempel er Big Creek Slims cd Just don’t understand indspillet på Rampelys. Desuden er der blandt andet også blevet lavet optagelser med den engelske sangerinde Samantha-Antoinette Smith og band samme sted.

Hos B’Sharp holder man et absolut rimeligt prisniveau på koncertbilletter, og for medlemmer af foreningen er der selvsagt en klækkelig rabat at hente ved forevisning af medlemskort til B’Sharp.

B’Sharp har ved hver koncert godt gang i baren, hvor der altid er god betjening, og man bliver som publikum til stadighed behandlet godt – i baren, i døren og i andre forbindelser.

Musikerne bliver også taget hånd om på særdeles positiv vis. Dette bør sig og er selvsagt vigtigt. Musikermaden er for eksempel altid god, og i det heletaget gør B’Sharp en dyd af at tage behørigt vare på de musikere, der spiller hos bluesforeningen.

Rar

Gennem de mange år, jeg er kommet hos B’Sharp, har jeg lige fra starten af oplevet atmosfæren som værende helt utroligt rar. Dette uanset om jeg har besøgt B’Sharp som musikjournalist eller som almindelig koncertgænger.

Min første berøring med B’Sharp fandt faktisk sted, før der var noget, der hed B’Sharp. Til gengæld var der nogen, der hed Charlie Tambaur, og samme mødte jeg for første gang på festivalen Djurs Bluesland i 1993.

Både Charlie Tambaur, der dengang lavede bluesradio, og jeg – plus en mindre hob af andre musikjournalister – skulle interviewe Texas-guitaristen Albert Collins.

Charlie Tambaur og jeg sad tilfældigvis tæt på hinanden, og efter interviewet med Albert Collins faldt vi i snak. Hurtigt faldt vi også i hak og besluttede at holde kontakten.

Oplevelser

Det gjorde vi så, og siden har vi haft mange gode musikoplevelser sammen. Disse har primært været centreret om B’Sharp, men for eksempel også omkring Notodden-bluesfestivalen i Norge i 1997. Her skulle vi begge interviewe den britiske guitarist Stan Webb fra Stan Webb’s Chicken Shack.

Charlie Tambaurs båndoptager var løbet tør for strøm, så han lånte batterierne fra min båndoptager. Charlie Tambaur fik sit interview i kassen. Jeg gjorde ikke, og måtte rekonstruere pr. hukommelse. Sådan kan det gå.

Imidlertid var B’Sharp jo blevet en realitet i 1995, og allerede i foreningens første leveår var kvalitetsbarren på musikfronten sat højt med navne som amerikanske Roy Rogers & the Delta Rhythm Kings, engelske Paul Lamb & the Kingsnakes og danske Frimer Band på plakaten.

Det fortaber sig på mystisk vis i tågerne, hvornår jeg helt præcis begyndte at komme hos B’Sharp. Imidlertid har det cirka været fra starten af foreningens levetid.

I Odense, hvor jeg har boet i mange år, var der også blueskoncerter, men jeg tog ofte til Silkeborg for at opleve ”the blues” hos B’Sharp. Og hvorfor så det?

Hjemme

Fordi jeg virkelig følte mig hjemme hos B’Sharp, og det gør jeg stadigvæk. Hos B’Sharp har der altid været masser af gode folk at sparre med, når det drejer sig om bluesmusikken. Foreningen er nemlig et fokalpunkt, et centrum, et mødested for bluesinteresserede i Silkeborg og omegn. Her er et miljø.

Desuden forholder det sig sådan, at alle, der arbejder, eller har arbejdet, i regi af B’Sharp, har været – og er -utrolig imødekommende, vidende, blues-interesserede, hjælpsomme og i besiddelse af udpræget humoristisk sans.

Dette gælder alle frivillige samt bestyrelses- og andre medlemmer af foreningen. Samtidig har der altid været højt til loftet, alle faciliteter har været i orden, og der har været styr på tingene fra først til sidst.

Uanset om jeg har besøgt B’Sharp som menig publikummer eller som musikjournalist, har den behandling, jeg har fået, været yderst positiv hele vejen igennem, og der har ikke været nogen, jeg ikke kunne snakke med.

Tillid

Positivt er det også, at jeg flere gange er blevet vist stor tillid fra B’Sharps side, hvilket jeg er beæret over. Eksempelvis har jeg fået det hverv at slæbe diverse musikere ned på et af byens spisesteder, vise dem til rette og underholde dem, hvis der ikke var B’Sharp-folk, der havde tid til dette.

Som musikjournalist har jeg altid fået optimale arbejdsbetingelser. Jeg har lavet adskillige musikerinterviews på Rampelys, for eksempel med danske Big Creek Slim, med engelske Joanne Shaw Taylor og med finske Erja Lyytinen.

Her har jeg altid fået god musikerkontakt etableret – ofte ved B’Sharps mellemkomst – og der har til enhver tid været et interviewlokale stillet til rådighed.

Har jeg haft brug for oplysninger af diverse art, har B’Sharp-folkene altid været der, og både som lægperson og som musikjournalist har jeg som antydet altid befundet mig utroligt godt hos B’Sharp, og sådan vil det givetvis blive ved med at forholde sig.

De frivilliges rolle

De frivillige er absolut essentielle. Uden deres fine indsats kunne B’Sharp – eller andre bluesforeninger – slet ikke køre. Det er også vigtigt, at de frivillige har det godt, og det har de hos B’Sharp. Ingen går sultne eller tørstige, når de er på arbejde, og sådan skal dét være. Samtidig får også de frivillige sig nogle gode blueskoncert-oplevelser, og dét er jo ikke at kimse ad.

Mange af B’Sharps frivillige har lagt deres gratis arbejdskraft i bluesmusikkens tjeneste i lange tider, og det er jo kun et plus. B’Sharps frivillige tager både ejerskab og ansvar, og dét mærkes.

Det er ingen loppetjans at være frivillig. Der skal lægges kræfter i det arbejde, man udfører, og her passer sure miner ikke ind.

Man skal være kompetent – om man så eksempelvis står i baren, i døren, er ansvarlig for barregnskab eller billetsalgsregnskab, for servicering af musikere med hensyn til mad og drikke med mere, er sceneansvarlig eller har en anden funktion.

Kundevenlig

Desuden skal man være kundevenlig, have overblik, humor, have let til grin og smil, og sådan er det, og sådan har det altid været, når det gælder B’Sharps frivillige i de mange år, jeg har haft fornøjelsen af at gæste B’Sharp. Her er der altid god stemning, og dette skyldes i høj grad foreningens frivillige.

Dette gælder i allerhøjeste grad også i forbindelse med andre bluesforeninger som for eksempel Blueskartellet i Horsens, bluesforeningen Crossroads i Vejle og Bluesnight Randers – i Randers såmænd.

Fælles for alle bluesforeninger er, at de frivillige har noget at skulle have sagt, når det gælder deres bluesforenings aktiviteter, struktur med mere. Desuden har man som frivillig ofte en bestemt funktion, for eksempel som koncertafvikler.

Der skal naturligvis være en person ”i døren,” der er ansvarlig for billetsalg og for billetsalgs-regnskab. Ligeledes er der en funktion som baransvarlig at tage vare på plus det løse. Eksempelvis servicering af musikere.

B’Sharps frivillige – eller bluesforeningernes frivillige i det hele taget – løfter de respektive bluesforeninger ved anvendelse af deres forskellige kompetencer og ved – som tidligere nævnt – at tage både ejerskab og ansvar, og dét er noget, man tydeligt fornemmer.

Bluesforeninger og udbredelsen af bluesmusikken i Danmark

Bluesmusikken har trange kår i dagens Danmark. Hverken radio eller tv-mediet kerer sig tilsyneladende særlig meget om denne musikform, der, som det vil være mange bekendt, er selve fundamentet for alt, hvad man kender som rytmisk musik i dag.

Derfor er bluesforeninger af vital betydning for bevarelse og udvikling af bluesmusikken. Det er bluesforeningerne, der er stærkt medvirkende til at holde ”the blues” i live.

Uden bluesforeningerne ville det stå endnu sløjere til på blues-fronten, end det gør i dag, hvor det er slemt nok, som det er.

Blues er blevet til nichemusik, der ikke har ret manges bevågenhed. Hverken de etablerede radio eller tv-medier – eller de trykte medier for den sags skyld – beskæftiger sig som antydet med blues i nævneværdig grad.

Bluesmiljø

Der er dog et godt bluesmiljø i Danmark, og det er selvsagt dér, at bluesklubber – de relativt få, der er – har deres berettigelse og kommer ind som betydningsfulde faktorer.

Det gode bluesmiljø er dog stort set begrænset til provinsen, nærmere betegnet til Jylland.

Interessant nok er København eller Sjælland som sådan, Lolland, Falster og Bornholm nærmest blottet for bluesforeninger. Følgelig mangler diverse bluesmiljøer i disse dele af Danmark.

København har Mojo Blues Bar i Løngangsstræde. Her er et bluesmiljø for udøvende musikere, men der er ikke noget foreningsmiljø overhovedet. Mediemæssigt er der reelt kun den lokale Radio Bluestime, der kører én gang om ugen som en del af Christianhavns Radio, og dét er jo ikke meget.

Retfærdigvis skal det dog nævnes, at Copenhagen Blues Festival i lange tider har været afholdt årligt. Desuden er der opstået en ny bluesfestival i Køge, og så kom festivalen Blues Paradise til Næstved i 2018.

Netværk

På Fyn har bluesmusikken længe haft trange kår, og det er ikke blevet bedre med tiden. Her er der heller ingen bluesforeninger, og der er meget langt mellem blueskoncerterne på de etablerede spillesteder.

I Jylland er der derimod en helt anden situation, når det drejer sig om bluesforeninger og blueskoncerter.

I Silkeborg er der naturligvis B’Sharp. I Vejle er der Bluesforeningen Crossroads. I Aarhus er der Aarhus Bluesforening. I Randers er der Bluesnight Randers. I Horsens er der Blueskartellet. I Fredericia er der bluesforeningen Double Trouble, og i Viborg er der Viborg Blues- og Musikforening. Desuden er der lige Musikforeningen t-music, Randers. Desuden stak Hovedgaard Bluesfest også snuden frem.

De fleste af ovennævnte foreninger var ultimo 2018 blandt initiativtagerne til etableringen af foreningen BluesDanmark, en genreorganisation, som er bredere funderet, med flere relevante og forskelligartede interessenter, for derved at blive en endnu mere aktiv part i den positive udvikling, dansk blues i disse år befinder sig i.

Festivaler

Som Jysk Blues Netværk var det, er BluesDanmark ansvarlig for afviklingen af blueskonkurrencen Danish Blues Challenge, der finder sted hvert år.

Vinderen deltager automatisk i den internationale blueskonkurrence European Blues Challenge. Med sejren følger desuden hædersprisen Møblomania Blues Award. Det udmønter sig konkret i en kunstgenstand skabt af keramikeren Henriette Duckert samt kr. 5000.

European Blues Challenge har blandt andet har været afholdt i Riga, Letland; Hell, Norge; Berlin, Tyskland; Torrita di Sienna, Italien; og i Horsens, Danmark.

Sidstnævnte udgave af European Blues Challenge, der fandt sted i 2017, var Blueskartellet i Horsens arrangør af og ansvarlig for i tæt samarbejde med andre bluesforeninger i Jysk Blues Netværk.

Så er der lige bluesfestivaler. Bluesnight Randers er for eksempel primus motor i den vellykkede Randers City Blues Festival.

Gode kår

Bluesforeningen Crossroads i Vejle har også involveret sig i festivalaktiviteter, og der er flere andre jyske festivaltiltag, som nogle af de nævnte bluesforeninger har engageret sig i.

Endvidere er der – uden for bluesforeningsregi – den årligt tilbagevendende, internationalt kendte og prisbelønnede bluesfestival Blues Heaven i Frederikshavn

Bluesmusikken har, som antydet, ret så gode kår i det jyske. Var det ikke for de jyske bluesforeninger, er det dog lige så sikkert som amen i kirken, at bluesmusikken ville have haft lige så ringe kår som i resten af Danmark og virkelig ringe kår i det hele taget.

Udbredelsen af kendskabet til bluesmusikken her til lands hviler i dagens Danmark i allerhøjeste grad primært på bluesforeningerne, uden hvis eksistens det ville have set bekymringsvækkende dårligt ud for bluesmusikken, der jo som nævnt er hele fundamentet for alt det, vi kender som rytmisk musik.

Bluesmusikken er tidløs og universel, og dét budskab hjælper bluesforeningerne blandt andet med at formidle i det danske blueslandskab, og heri ligger en vigtig del af deres betydning.