Tekst og foto: Frank Nielsen
Hun kom, hun så, hun sejrede.
Festivalen Nashville Nights i Odense havde lørdag aften den 12. september inviteret det norske band Tora Trio på besøg, og det skulle vise sig at blive en rigtig fin musikalsk oplevelse.
Koncerten begyndte lidt forsigtigt. Der var kun et par håndfulde tilskuere, da musikken gik i gang, og stemningen var til at starte med forholdsvis afdæmpet. Men stille og roligt ændrede billedet sig. Flere og flere fandt vej til spillestedet Posten, og efterhånden endte vi med en ganske pæn flok foran scenen.
Det blev hurtigt tydeligt, at publikum tog godt imod det norske trekløver. Responsen efter hvert nummer var varm og tydelig, og det blev da også bemærket fra scenen. Tora havde publikum i sin hule hånd, og de kvitterede med både begejstring og engagement.
Direkte og uhøjtidelig
Musikken var naturligvis det centrale, men fortællingerne mellem numrene var bestemt også en vigtig del af aftenen. Tora var både åben, humoristisk og personlig, og der blev ikke lagt fingre imellem, når snakken faldt på hendes hund Bacio, leddegigt og seksuel orientering. Den direkte og uhøjtidelige stil skabte en god kontakt til publikum og gjorde koncerten endnu mere nærværende.
Med sig havde Tora to særdeles kompetente musikere, Torstein Lofthus på trommer og Martin Stapnes på bas. De udgjorde et stærkt fundament for Tora, og samspillet mellem de tre fungerede rigtig godt. Det var tydeligt, at der stod erfarne musikere på scenen, som både kunne levere musikalsk kvalitet og skabe en levende koncertoplevelse.
Alt i alt var det en professionel og meget talentfuld ung dame, der ved, hvordan en koncert skal skrues sammen. Tora leverede både musikalsk overskud, personlighed og god underholdning, og da man forlod spillestedet, var man uden tvivl en god oplevelse rigere.
Tak for besøget, Tora – jeg glæder mig allerede til næste gang.
Klik på et af billederne for at se galleriet i fuld størrelse.
- Tora Dahle Aagård
- Martin Stapnes
- Tora Dahle Aagård
- Tora Dahle Aagård
- Tora Dahle Aagård
- Tora Dahle Aagård
- Torstein Lofthus
- Torstein Lofthus
- Tora Dahle Aagård
- Torstein Lofthus
- Tora Dahle Aagård og Martin Stapnes
- Tora Dahle Aagård
- Tora Dahle Aagård
- Tora Dahle Aagård
- Tora Dahle Aagård og Martin Stapnes
- Tora Dahle Aagård
- Tora Dahle Aagård
- Tora Dahle Aagård
- Tora Dahle Aagård
- Tora Trio
- Tora Dahle Aagård og Martin Stapnes
- Tora Dahle Aagård
- Tora Trio
- Tora Dahle Aagård og Martin Stapnes
- Tora Dahle Aagård og Martin Stapnes



























