Af Jakob Wandam
Det er ved at være længe, siden vi sidst hørte fra Mama’s Blues Joint. Albummet Changes udkom i 2014, men der skulle altså gå frem til december 2018, før opfølgeren Keep it coming var klar.
Hovedkraften i Mama’s Blues Joint er sangerinde, sangskriver, arrangør og producer Lene Strøyer, som ud over sit virke som flittigt benyttet komponist og korsangerinde også kendes fra gruppen Ladies Sing the Blues, hvor hun står i front sammen med Ane Kramme og Lea Thorlann.
Ikke mindst blev Lene Strøyer i 2010 tildelt hæderen som Årets Danske Bluesnavn.
I Mama’s Blues Joint får Lene Strøyer selskab af bassist og guitarist André Sørensen, Lars Fabiansen på guitar, Lasse Storgaard på tangenter samt trommeslager Gert Smedegaard, som desværre døde ganske få dage inden pladens udgivelse.
Gruppen rundes af med blæserduoen Hendrik Jørgensen og Ole Himmelstrup på henholdsvis trompet og saxofon. Himmelstrup er eneste nye islæt siden Changes, hvor saxofonpladsen blev udfyldt af Nils Toxværd.
Rhythm & blues, soul og soul-påvirket blues og rock tegner Keep it coming, der åbner med friske blæsere på det soul’ede titelnummer, som også byder på en velproportioneret keyboard-solo af Lasse Storgaard.
”Don’t you lie to me” (ikke Tampa Red-klassikeren) er en fin soul blues, hvor Lars Fabiansen stikker hovedet frem med både en smuk guitarsolo og nogle skarpe licks indimellem.
Guitaren er også prominent på f.eks. ”River of tears”, hvor den slide’r i samspil med Storgaards orgel. Det leder tankerne hen på Chris Rea (særligt albummet Auberge (1991)).
”Precious gold” er ren funk, mens balladen ”How does it feel” har klare gospel-elementer.
Produktion og arrangementer går efter en varm vellyd, og nogle gange er det lige ved at blive for glat og pænt. Gentagne gennemlytninger afslører dog interessante detaljer, og selv om der ikke er mange hjørner, man kan støde sig på, kan man stadig nyde små guitarfinurligheder fra Lars Fabiansen på ”Heaven and hell” eller Gert Smedegaards og Hendrik Jørgensens jazzede sammenspil på ”Love is”.
Her hører man også nye sider af Lene Strøyers let nasale vokal, der på dette nummer næsten lyder som en jazzende Emmylou Harris.
Ellers er Patti Scialfa (Bruce Springsteen & the E Street Band) en god sammenligning, om end Lene Strøyers stemme virker mere skolet.
Og man savner måske nok lidt af den rust, der er på Scialfas stemme. Keep it coming er velsunget, velspillet på alle pladser og velproduceret. Selv de mere bidende guitartoner virker tilrettelagte, og det silkebløde lydbillede gør albummet til lidt af en smooth sovekammerplade.
Dét har naturligvis sine egne kvaliteter, og dem skal vi ikke forklejne. Albummet er en behagelig lytteoplevelse og kærkomment nyt fra Mama’s Blues Joint, men bare en lille smule mere vildskab ville nu have klædt Keep it coming.
Keep it coming udkom den 8. december 2018 på cd og diverse digitale platforme.