Af Jakob Wandam
Peach & the Almost Blues Band er et samarbejde mellem den amerikanske sangerinde og guitarist Peach og danske Almost Blues Band.
Peach Reasoner stammer fra Anderson, Indiana og har indspillet i eget navn siden 2001. Hun er siden blevet et etableret og prisvindende navn på den californiske musikscene, hvor hun har spillet med en række store navne inden for jazz og rock.
I det sidste par år har Peach turneret Danmark tyndt, senest sammen med Almost Blues Band, der består af tre erfarne musikere fra den danske rockscene. Guitarist Michael Engman Rønnow har spillet med blandt andre Peter Abrahamsen, Bente Kure og B-Joe. Den norskfødte bassist Helge Solberg kendes bl.a. fra bandet Backseat og har desuden spillet med Poul Krebs, Billy Cross og Rocazino. Trommeslager Niclas Campagnol er yderst aktiv i det danske jazzmiljø og har bl.a. indspillet med Simon Spang-Hanssen og Grafisk Musik.
A night in Copenhagen er en live-optagelse fra Bartof Cafe på Frederiksberg, hvor bandet har spillet flere gange. Optagelsen stammer fra februar 2016, hvor Peach & the Almost Blues Band fik følgeskab af tangentspilleren Ken Stange, der på sit cv blandt andet kan skrive musical director for Joe Cocker.
Albummet er en charmerende, stemningsfuld affære, der dokumenterer, hvad der må have været nogle hyggelige aftener på Frederiksberg. Peach’s stemme kan sammenlignes med Bonnie Raitts – tonen er en anden (måske mere Melissa Etheridge), men kombinationen af det soul-varme og den bluesy hæshed er den samme.
Der lægges ud med version af Bob Dylans “Tonight I’ll be staying here with you”, og straks suges man ind den varme live-stemning, der præger hele albummet. Ken Stanges veloplagte klaverspil svøber nummeret i vellyd, og han står også markant i lydbilledet på den efterfølgende ”Never make a move too soon” fra B.B. Kings repertoire. Solberg og Campagnol lægger et lækkert groove, og så er aftenen ellers godt i gang.
Herpå følger en swingende udgave af ”Little by little”, oprindeligt indspillet af Junior Wells, som giver grobund for en løssluppen guitarsolo (Peach eller Engman?). Lidt uforklarligt fader nummeret ud, inden bandet kaster sig ud i en rockende ”Love-itis”, der er mest kendt i J. Geils Bands version. Igen er det svært ikke at lade sig rive med af live-stemningen.
”Tell me you love me” er albummets eneste Peach Reasoner-komposition – en ballade, der drives frem af Ken Stange og på orgel og ikke mindst af Helge Solbergs jazzede basspil. Den følges op af den funky ”Come up and see me sometime” af de amerikanske sangskrivere Danny Timms og Jodi Siegel, og derefter af Paulie Cerras glimrende slow blues ”Same as I’m over you”, hvor Ken Stange igen får god plads på klaveret.
Cd’en slutter med en medrivende udlægning af Frankie Millers ”Ain’t got no money”, hvor man virkelig forestiller sig, at publikum kommer på benene.
Som det fremgår, er det altså i høj grad cover-numre, der præger sætlisten hos Peach & the Almost Blues Band, men de skal roses for at undgå de mest fortærskede bluesstandarder og i stedet sammensætte et repertoire, der ikke er for bekendt, men til gengæld hænger godt sammen og passer rigtig fint til Peach Reasoners stemme og stil og bandets soul/blues’ede groove. Fans af Bonnie Raitt eller Janiva Magness vil være godt underholdt her.
Og underholdning er vel det, det handler om. A night in Copenhagen fungerer mest af alt som en live-souvenir, der giver et indtryk af, hvad man kan forvente sig af en aften i selskab med Peach & the Almost Blues Band. Og det indtryk er godt – atmosfæren er varm og indbydende, og bandet forstår kunsten at skabe en stemning og en lyd, der ikke er påtrængende eller prangende, men bestemt heller ikke kedelig. Denne anmelder vil i hvert fald forsøge at opleve dem i levende live, næste gang chancen byder sig, og så må missionen vel betegnes som fuldført.
Den største anke angående A night i Copenhagen må være, at albummet er for kort! Med kun godt 36 minutters spilletid bliver man ikke just overfodret, men til gengæld er det nogle lækre, varme retter, der diskes op med.