Anmeldelse: Tim Lothar & Holger ”HoBo” Daub: Neu Darchau (TLHD02)

Af Jakob Wandam

Den dansk-tyske duo Tim Lothar & Holger ”HoBo” Daub debuterede på plade i 2016 med Blues from the North (læs anmeldelse her). Nu er de aktuelle med album nummer to.

Som en anden Bob Dylan udvikler guitaristen og sangeren Tim Lothar sit værk ikke blot ved at skrive nye sange, men også ved konstant at genfortolke sangene og udforske dem i nye arrangementer. Og der skal ikke herske tvivl om, at Holger Daubs medvirken føjer nye dimensioner til selv et nummer som ”There is only now” – som Lothar allerede har udgivet to gange tidligere, på More stories (2018) (læs anmeldelse her) og live-albummet med Mojo Workings, Traveling blues nights (2017) (læs anmeldelse her).

Holger ”HoBo” Daubs klagende mundharpe lægger en hjemsøgende kvalitet til en sang, som allerede er blandt de mest bevægende i Tim Lothars katalog.

Det er symptomatisk for Holger Daubs bidrag til Neu Darchau. Albummet har en gennemgående drømmende og ofte melankolsk tone, som selvfølgelig tegnes af Tim Lothars sangskrivning og af hans meget stemningsbærende stemme, og tonen forstærkes af Daubs traurige lyd og hans tålmodige spil, der graver sig ned i sangene og finder nye lag frem.

Klangen kan sine steder minde om Jarno Varsteds, og selv om Holger Daub ikke er så avantgardistisk i sit spil som Varsted, deler de to således en evne til at kildre nerveenderne på godt og ondt. Holger Daub er dermed en god sparringspartner for Tim Lothar, der som sangskriver i stadig stigende grad mestrer evnen til at gribe lytteren om hjertet.

Det lykkes ikke mindst på titelsangen, et af seks helt nye numre på Neu Darchau. Sangens minimalistiske komposition og arrangement understreger den stilstand i tiden, som teksten beskriver. Det er næsten hypnotiserende. ”Seven seas” deler nogle af de samme drømmende kvaliteter.

Ikke alt er tungsind. Live-favoritten ”Coffee & wine” er let og Piedmont blues-agtig, og også ”Here and gone again” kunne være en traditionel country blues. Begge er dog skrevet af Tim Lothar selv, og det gælder hele albummet med undtagelse af Holger Daubs to instrumentale kompositioner ”Fado” (som Daub fremfører solo) og ”Ride” (hvor mundharpen får selskab af guitar og jødeharpe).

Og det er altså ikke ren dovenskab, når seks numre er genbrug fra More stories og et enkelt fra Stories (2012). Tim Lothars værk består ikke blot af hans pladeudgivelser, men i mindst lige så høj grad af hans utrættelige liv på de europæiske landeveje. Sangene er således en del af et organisk hele, der konstant videreudvikles. Neu Darchaus skønhed er et godt argument for denne fremgangsmåde.

For Neu Darchau er en smuk og bevægende plade, der virkelig kryber ind under huden på lytteren. Tim Lothar & Holger ”HoBo” Daubs fremførelse er intens, intim og følelsesladet uden at blive omklamrende, og med relativt få og enkle virkemidler bærer de i 48 minutter tilhøreren bort til et sted uden for tid og rum.