Guitar på høj volumen

Joanne Shaw Taylor på scenen i Samlingsstuen

Joanne Shaw Taylor på scenen i Samlingsstuen

Tekst og foto: Peter Widmer

Den engelske bluesrock-guitarist og -sangerinde Joanne Shaw Taylor, der er født i 1986, spillede med sit superkompetente band på Samlingsstuen i Kerteminde den 28. april i år.

Joanne Shaw Taylors band består af Luigi Casanova på bas, Oliver Perry på trommer og Drew Wynens på guitar og tangenter.

Bluesnews.dk mødte Joanne Shaw Taylor før lydprøven op til koncerten til en sen eftermiddags-snak. Les Johnson, Joanne Shaw Taylors tour manager, havde bedt Bluesnews.dk om at stille på Samlingsstuen kl. 16:30, så det gjorde Deres udsendte.

Grejet er opstillet til lydprøve og koncert

Grejet er opstillet til lydprøve og koncert

Joanne Shaw Taylors to roadier var ankommet med alt bandets grej dagen i forvejen, og alt var på plads på Samlingsstuens lille scene, så Joanne Shaw Taylor og hendes tre medmusikere bare kunne kaste sig op på scenen og holde lydprøve, hvis det var dét, de ville, når de ankom.

Og ankomme gjorde de så, små 30 minutter efter at Bluesnews.dk var dukket op, og så blev der serveret kaffe og te til alle efter en lille præsentationsrunde.

Godt humør

Alle var i godt humør, inklusive Joanne Shaw Taylor og hendes tre musikere, der havde kørt den lange vej fra Düsseldorf i Tyskland til Kerteminde.

JST uden ringe efter interviewet_cutEn kop kaffes tid senere fandt Deres udsendte og Joanne Shaw Taylor et stille hjørne på første sal, hvor vi kunne snakke uforstyrret før bandets lydprøve, og dét gjorde vi så.

Her viste Joanne Shaw Taylor sig at være en tænksom, åbenhjertig, lattermild, sjov og imødekommende kvinde med veludviklet humoristisk sans og helt nede på jorden.

Efter lidt indledende hygge-smalltalk gik vi i gang med det egentlige interview:

Du skulle faktisk have spillet her i Samlingsstuen, Kerteminde, den 11. december 2016, men du måtte aflyse jobbet og hele din Europaturné, da du angiveligt klappede sammen på scenen under en koncert i Paris, så vidt jeg ved. Hvad var det egentlig, der skete?

– Det var faktisk i Pagney. Jeg tror, at vi havde spillet i Paris, men det kan jeg faktisk ikke huske. Jeg havde været syg i længere tid. Vi havde været på turné siden juli måned både i USA og i England.

Infektion

– Vi medvirkede også i Jools Hollands tv-show og lavede masser af pressearbejde – interviews m.m. – og jeg havde døjet med en infektion, som jeg ikke kunne slippe af med.

– Det blev så værre, da vi kom til Frankrig. Jeg søgte læge, fik steroidbehandling og fik at vide, at jeg havde, eller har, astma. Jeg kom i behandling og måtte aflyse et par koncerter, selvom jeg prøvede at holde mig på benene.

– Vi kom så til Pagney, og jeg fik det værre og værre, men jeg gik på scenen, og pludselig kunne jeg ikke få vejret.

– Jeg tror, at vi nåede at spille fire numre, men så var jeg nødt til at forlade scenen. Jeg så stjerner og kunne ikke trække vejret. Jeg røg direkte på sygehuset og fik taget røntgenbilleder og så videre, og det var klart, at hvis vi fortsatte turnéen, ville jeg være nødt til at aflyse flere koncerter, for det så ikke ud til, at jeg ville få det bedre sådan lige med de samme.

Fine fyre

– Det blev så besluttet at aflyse hele vores Europaturné, og jeg tog hjem for at hvile og komme til hægterne igen, så det gjorde jeg, og jeg har det meget bedre nu, ler Joanne Shaw Taylor.

Din turnéplan er temmelig pakket med masser af koncerter. Har du lært at slappe mere af end før, og passer du nu bedre på dig selv?

20170428_212823

Dette og de efterfølgende billeder fra koncerten i Samlingsstuen, Kerteminde den 28. april 2017

– Ja, det synes jeg. Jeg har nu altid nydt at turnere og spille koncerter. Der er sandelig værre job i verden end at tjene til føden ved at spille guitar på høj volumen, og jeg rejser sammen med dejlige mennesker.

– De er nogle rigtig fine fyre, så det er godt, men det er en smule hektisk. Vi måtte jo lægge hele turnéen om, fra da jeg blev syg, men jeg er stadig vild med det. Det er bare godt!

Jeg græder

Hvem er Joanne Shaw Taylor? Prøv at beskrive dig selv med fem ord.

– Åh, Gudfader! Det er to ord, siger Joanne Shaw Taylor med et stort grin, og prøver igen.

– Britisk, guitarist, romantisk, sjov og glad.

Hvornår græd du sidst og hvorfor?

– Det har jeg aldrig sagt offentligt før; kun til venner. Jeg græder, når jeg ser film, og det gælder hver eneste en. Jeg er frygtelig på det punkt. Forleden så vi School of rock i turbussen, og dér græd jeg også.

– Det var da de spillede deres sidste job. Det var meget rørende, siger Joanne Shaw Taylor med et stort, sødt og længerevarende grin.

– Jeg græder bogstavelig talt ved alt.

En krammer

20170428_201926– Sidste jeg græd var faktisk i Pagney, da jeg klappede sammen, for jeg havde det virkelig skidt og var meget syg. Jeg følte mig hjælpeløs og syntes, at alt var håbløst, siger Joanne Shaw Taylor og er lige ved at fået selvironisk grineflip.

– Men det gik lidt bedre, da jeg fik en krammer i ambulancen, siger hun leende.

– Det var nok sidste gang, at jeg græd.

Hvilke karaktertræk har du arvet fra dine forældre?

– Det er et godt spørgsmål. Jeg tror, jeg har arvet min fars humoristiske sans, håber jeg, eller i hvert fald halvdelen af hans humoristiske sans. Jeg tror, at jeg har arvet meget fra min mor.

Hidsig

– Hun var meget livlig og til tider hidsig, og sådan kan jeg også godt være. Desuden holdt hun meget af mennesker og at være sammen med andre, og så var hun helt nede på jorden, og disse egenskaber har jeg forhåbentlig arvet.

– Jeg bekymrer mig også meget om alt muligt, ligesom min mor. Jeg bekymrer mig for eksempel om sådan noget som ligegyldige ting. Vejret, for eksempel; alt det, jeg ikke kan kontrollere, ler Joanne Shaw Taylor.

Hvad er dit mindst tiltalende karaktertræk?

– Det er nok dét dér med at jeg bekymrer mig. Det er noget, der kan gøre mig nervøs og urolig. Det er noget, der godt kan få drengene lidt op at køre og spørge, om der er noget galt, og om jeg altid er sådan. Så svarer jeg: ”Nej, jeg er bare bekymret. Jeg har bare brug for at sidde ned, få en kop te og et klap på skulderen og et kram,” forklarer Joanne Shaw Taylor med en afvæbnende latter.

– Jeg er sådan en, der går og bekymrer mig om tingene, men det er ikke godt for noget og slet ikke for mig. Det er nok mit mindst tiltalende karaktertræk.

Rask og lykkelig

Hvad frygter du mest her I verden?

– Da jeg var yngre, ville jeg nok have sagt, at det var ikke at være en succes. Imidlertid har min definition af succes ændret sig, og i dag lægger jeg mere vægt på betydningen af at være rask og lykkelig mere end noget andet.

20170428_211429 (1)– Men ellers er det det at miste sine kære, tror jeg. Det er nok det værste scenarie, og det ved jeg, for det har jeg været igennem.

Laver du mad og kan du lide at lave mad?

– Ja, jeg laver mad, og jeg kan lide at lave mad, men jeg er ikke ret god til det, men jeg laver mad til mig selv. Jeg spiser meget fisk, især når jeg er alene. Desuden kan jeg godt lide at lave gryderetter – simreretter – cassoulet og sådan noget, der skal stå og hygge sig i lang tid.

– Og så er det fedt at drikke en flaske rødvin, mens man laver mad, selvom det så tit ender med, at man ikke får spist den mad, man laver, griner Joanne Shaw Taylor. Men så har man jo til næste dag!

Junior

Hvad er det mest dyrbare, du ejer?

Med "Junior", en Fender Esquire-guitar

Med “Junior”, en Fender Esquire-guitar

– Hm … ! Det må være Junior, min hoved-guitar, en Fender Esquire, som jeg har haft, siden jeg var 15 år gammel. At miste dén vil være det samme som at miste et af mine lemmer!

Hvad gør dig lykkelig?

– Junior, at lave mad og at bekymre mig, siger Joanne Shaw Taylor med et stort grin.

Hvad synes du om Brexit?

– Hm … ! Politik og musik er sædvanligvis en dårlig blanding, men jeg vil understrege, at jeg ikke stemte for at vi skulle forlade EU! Så meget vil jeg sige. Men nu er det sket, så jeg håber, at vi klarer at forlade EU på en ordentlig måde, siger Joanne Shaw Taylor med en smittende latter.

Tømmermænd

Jeg læste et interview med dig i det britiske blad Classic rock, fra februar 2017, hvor det fremgår, at du ikke drikker så meget nu, som du gjorde tidligere. Hvad drikker du? Har du nogensinde været fuld i det offentlige rum, og har du nogensinde forstyrret den offentlige ro og orden, som det hedder?

Joanne Shaw Taylor griner og siger:

– For at tage dit sidste spørgsmål først: Ja, det har jeg! Det var uheldigvis faktisk for et par dage siden, da drengene i mit band og jeg hørte Marcus King i London. Hm! Og nej, i dag drikker jeg ikke så meget som førhen.

– Jeg gennemgik en periode, da jeg var i de tidlige tyvere, hvor jeg drak en del. Jeg kan godt huske det interview, du hentyder til. Hende, der interviewede mig var vel sidst i tyverne, men da jeg rundede de tredive år, ændrede alt sig. Pludselig fandt jeg ud af, hvad det vil sige at have tømmermænd!

– Når man er tyve år gammel, kan man gå i byen til klokken fire om morgenen, sove til klokken seks, stå op, tage sig en løbetur, og alt er ok. Nu om stunder synes jeg derimod, at jeg er ved at geare lidt ned, griner Joanne Shaw Taylor.

– Men ellers drikker jeg rødvin. Jeg kan godt lide at få min rødvin, siger Joanne Shaw Taylor med et stort smil.

Generalieblad

Er du nogensinde blevet arresteret?

– Hm … ikke i Danmark, ler Joanne Shaw Taylor.

– Men lad os bare sige, at jeg løb ind i nogle problemer i Texas. Jeg fik dog kun en advarsel, og der står ikke noget på mit generalieblad, siger Joanne Shaw Taylor med engleagtig mine og et sigende grin.

20170428_201304 (1)Hvor bor du, og hvordan slapper du af, når du er hjemme?

– Jeg er faktisk ved at flytte for tiden, og alle mine ting er opmagasineret i London. Jeg flytter tilbage til Detroit, USA, hvor jeg har boet de sidste ti år. I den senere tid har jeg dog rejst rundt i Storbritannien en del mere, end jeg plejer, når jeg er på de kanter.

– Hvordan jeg slapper af? Jeg kan godt lide at bo i Michigan, og jeg har en del gode venner der. Så jeg smutter tit rundt til dem, og så napper vi en gang barbecue sammen eller sådan noget. Og så dyrker jeg cykling, og jeg løber også en del. Jeg kan godt lide at lave udendørs aktiviteter.

Hvor er du egentlig født?

– Jeg er født i The Black Country, som er et område, der ligger vest for Birmingham i den vestlige del af Midtengland, og jeg voksede op i Solihull, en by, der ligger i nærheden af Birmingham, sådan i den modsatte retning af, hvor jeg blev født, i retning mod Coventry.

Hjemmefronten

Er du i forhold?

– Ja, det er jeg, og jeg er meget heldig med dét, synes jeg.

Hvordan kombinerer du det at være i et fast forhold med din turnévirksomhed?

– Det hjælper at have en fantastisk fyr derhjemme. Det er meget opmuntrende, må jeg sige. Han elsker mig, og synes, at jeg bare skal lave, hvad jeg har lyst til at lave, og lave det, der gør mig glad. Det har jeg det også godt med, så alt er fint på hjemmefronten.

– Jeg var igennem nogle ”crazy” år, hvor jeg var ude at spille konstant og overalt, men det følger ”ligesom” med. Heldigvis får jeg nu lov til at vælge, hvor og hvornår jeg vil give koncerter i langt højere grad end før.

– Nu forsøger jeg ikke at være på turné længere end en måned ad gangen, efterfulgt af nogle uger, hvor jeg har fri, så der er mere balance i tingene.

Skolen

Har du planer om at få børn?

20170428_202419 (1)– Måske en gang, men det er ikke noget, jeg har tænkt så meget over. Jeg har ganske vist nået den alder, hvor jeg nok skulle til at komme i gang med at få børn, men jeg er altså ikke nået dertil endnu, og det har jeg det godt med, ler Joanne Shaw Taylor med glimt i øjet.

Hvordan var du i skolen?

– For at være helt ærlig: Siden jeg opdagede guitaren, var jeg der faktisk sjældent.

– Jeg gik faktisk ikke ret meget i skole, hvilket dog ikke fik mig i de helt store vanskeligheder. Når jeg endelig var der, var jeg flink og stille, fastslår Joanne Shaw Taylor spøgende.

Hvad er så din uddannelsesmæssige baggrund?

– Jeg gik ud af skolen, da jeg var 16 år gammel. Jeg var til eksamen i ti GCSE-fag, og bestod i tre (GCSE står for General Certificate of Secondary Education, der nogenlunde svarer til studentereksamen).

Det blinde øje

– Min far ville gerne have, at jeg tog – og bestod – så mange fag, at jeg kunne komme på universitetet, hvis jeg ville, og det lykkedes da – næsten! Jeg havde sagt, at det skulle jeg nok, og tog altså så de fag, han ville, at jeg skulle tage. Jeg holdt, hvad jeg havde lovet.

– Det gik, som du kan se, dog ikke helt efter planen, men min far vendte dog det blinde øje til mine resultater, ler Joanne Shaw Taylor.

Hvad var den første koncert, du gik til?

– Min bror tog mig med til en AC/DC-koncert. Det var min første koncertoplevelse. Det var omkring år 2000, hvor jeg var 14–15 år gammel.

Hvis du ikke var en blues-stjerne, hvad ville du så være?

– Det er altid svært at svare på det spørgsmål, for jeg var så ung, da jeg startede som musiker, og jeg var faktisk ikke interesseret i at lave andet end at spille.

– Men jeg tror, at jeg nok ville være gået efter noget, der gav masser af penge og så lidt arbejde som muligt, altså hvis jeg skulle arbejde med noget, jeg ikke nød at lave.

– Jeg ville nok være interesseret i advokatfaget. Vi har en del sagførere i familien. Jeg holder meget af en god debat, så lovstof ville have været fint.

Et snapshot

Dit seneste album – Wild – har fået fine anmeldelser og kom ind på top 20-salgslisten i England. Det er ret anderledes end dine andre album.

wild– Ja, det er det. Jeg har altid sagt, at hvert nyt album skulle være en smule anderledes end de andre, men når alt kommer til alt, vil de altid lyde som mig. Jeg er en bluesrock-guitarist, der synger.

– For mig er et album et snapshot af den bestemte uge, hvor det blev færdigt, og naturligvis spiller man numrene anderledes live to år efter, for slet ikke at tale om, hvordan de lyder tyve år senere.

– Så for mig drejer det sig om at lave de bedste sange, jeg tror på dét bestemte tidspunkt, og gøre dem til en sammenhængende enhed, et ”flow” af sange, og så slippe dem løs. Det er nok den bedste måde at betragte et album på for mig.

– Med hensyn til Wild tog vi til Nashville, USA, for at indspille, og det var noget helt nyt for mig, med forskellige sangskrivere og med ny producer. Det var også første gang, at jeg skrev sammen med andre. Det var faktisk lidt nervepirrende, men behageligt.

– Jeg synes, at Wild fik lidt nyt og anderledes liv i sig på grund af disse påvirkninger udefra. Jeg tror, at de fik mig til at lyde mere moden end før, og det samme gælder sangene. Det kan jeg godt lide, for jeg har nået en alder, hvor det er godt at sætte mere fokus på sangene.

Skolepigestemme

Din stemme har også ændret sig gennem årene.

JST gir' den gas på vokal– Yeah! Og Gud ske tak og lov for dét! For nylig så jeg en video af mig på Youtube, hvor jeg var omkring 17 år gammel, og det er helt sikkert, at ingen ville have kunnet gøre karriere på dén pige, der sang dér, for det var virkelig en engelsk skolepigestemme, jeg havde dengang, griner Joanne Shaw Taylor.

– Men jo – min stemme har ændret sig meget. Jeg synes, at jeg trives bedre med mig selv og med min stemme, så dét hjælper.

Synes du, at Wild er det bedste album, du har lavet?

– Det ved jeg nu ikke, hvad jeg skal sige til. For at være ærlig kan jeg godt lide alle mine album. Det er ikke fordi jeg lytter særlig meget til dem, men især når vi skal på turné, vender jeg tilbage til dem for at se, om der er nogle sange, der er blevet overset og måske skal tages frem igen.

– For eksempel lyttede jeg for nylig til Almost always never, der nok er det mærkeligste album, jeg har lavet. Det falder ikke ind med resten af min produktion.

Yndlingssange

– Men faktisk indeholder det nogle af mine yndlingssange som for eksempel ”Army of one” og ”You should stay, I should go”, og det er ret anderledes end de album, jeg ellers har lavet.

– Jeg er også rigtig glad for mit første album White sugar, for det er det første album, som Jim Gaines producerede, og dermed kom han ind i mit liv, så tiden omkring dét album var virkelig spændende.

– Alt i alt er jeg glad for alle mine album, så at skulle vælge ét af dem er nogenlunde det samme som at skulle vælge sit yndlingsbarn.

Planlægger du allerede dit næste album?

– Ja, vi indspiller helt sikkert et nyt album næste år. Vi har ikke planlagt nogen detaljer endnu, men vi laver et album i 2018, så snart jeg får det skrevet, fastslår Joanne Shaw Taylor fulgt af en lille latter.

Varieret musiksmag

Hvad lytter du til af musik derhjemme?

– Jeg lytter faktisk ikke til megen guitarbaseret musik derhjemme for at være helt ærlig. Når jeg øver eller er på turné, står den jo på guitarbaseret musik, så når jeg er hjemme, er det ofte noget helt andet.

Casanova og J.S.T.kigger mod himlen– Jeg har en meget varieret musiksmag. Jeg lytter meget til jazz. Ella Fitzgerald, for eksempel, og jeg lytter også til Frank Sinatra og til bigband-musik.

– Så lytter jeg til klassisk guitarmusik, og jeg kan også godt lide flamencokunstnere som guitaristen Paco de Lucia. Og så skal jeg snart høre Metallica live. Det glæder jeg mig meget til.

Hvem er dit største musik-idol?

– Tjah … der er faktisk flere. Prince er en klar favorit, og The Rolling Stones er mit største yndlingsband nogensinde, men Prince er nummer et! Han giver mig tilstrækkeligt.

Les Paul

Hvilken guitar kan du bedst lide og hvorfor?

Med Gibson Les Paul

Med Gibson Les Paul

– Jeg er forelsket i Gibson Les Paul-guitaren. Den giver mig mulighed for at lave alt det, jeg gerne vil. Den har altid været den mest alsidige guitar for mig. Men jeg er faktisk lidt splittet mellem Les Paul og Fender Telecaster, men skal jeg vælge, er svaret klart Les Paul.

Er du selvlært som guitarist?

– Ja, det er jeg. Jeg spillede klassisk guitar i skolen, da jeg var ca. otte år gammel, men jeg har glemt alt, hvad jeg lærte dengang, som man gør, når man bliver ældre, ler Joanne Shaw Taylor.

– Men da jeg opdagede bluesmusikken og begyndte at spille elektrisk guitar, klarede jeg det selv, så ja, jeg er selvlært.

Læser du noder?

– Det kunne jeg som barn, og jeg kunne sikket finde ud af det, hvis jeg forsøgte i dag, men det ville nok taget noget tid, så det går hurtigere for mig, hvis jeg bare bruger mine ører og spiller efter gehør.

Personlighed

Hvad er dine største inspirationskilder som guitarist?

– Jeg kan godt lide musikere, der har personlighed. For eksempel hørte jeg som nævnt Marcus King forleden. Hvis du ikke har lyttet til ham endnu, så gør det endelig!

– Han er et godt eksempel på det, jeg leder efter hos en musiker. For det første kan jeg ikke finde ud af, hvad det er, han laver, ler Joanne Shaw Taylor og fortsætter:

– Jeg tænker dog ikke så meget på, hvad han laver; jeg nyder det bare. Jeg analyserer det ikke, men han har stor personlighed, en stor tone, og det ser ikke ud til, at han er ved at løbe tør for idéer.

– Det er det samme med Eric Gales. Jeg kan virkelig godt lide at se en guitarist, der har sin egen stemme, men det er også tydeligt, at han bare glemmer alt omkring sig, bare spiller og tager musikken derhen, hvor han vil. Det er sådanne kvaliteter, jeg er på jagt efter.

Kønsspørgsmålet

Er det (stadig) svært at trænge igennem som kvindelig bluesguitarist?

– Jeg ved nu ikke, om det er svært at trænge igennem som kvinde. Jeg håber, at det er sådan, at hvis man ikke får succes, er der en grund til det. Der mangler noget. Måske er du rigtig god på dit instrument, men du har ikke de rigtige sange eller numre at diske op med.

– Det omvendte kan også være tilfældet, og så det, at du måske ikke har den rigtige arbejdsmoral. Man tænker gerne, at hvis man har talent, er en rar person og arbejder hårdt og har gode folk omkring sig at arbejde med, kan man sagtens nå dertil, hvor livet er godt og retfærdigt, og man trives med det, man laver. Så jeg tror ikke, at det med kønsspørgsmålet spiller den store rolle.

– Jeg tror, at det stadig er noget nyt med kvindelige (blues-)guitarister, og jeg har altid holdt fast i den dér med, at hvad end en kvinde gør, skal hun gøre det dobbelt så godt som en mand for at blive betragtet som halvt så god som en mand.

Svagheder

– Der vil altid være et anstrøg af noget nyt over det at være kvinde og (blues-)guitarist, så der vil altid være nogen, der er ude efter at finde svagheder hos en kvindelig musiker, eller noget med, at man ikke behøver at være lige så god som en mand, hvilket jo er totalt latterligt.

Lydprøve i Samlingsstuen

Lydprøve i Samlingsstuen

– Naturligvis skal du være så god, som dit talent tillader dig at være, og så må du håbe på det bedste, griner Joanne Shaw Taylor.

– Livet er hårdt nok, som det er i forvejen.

– Jeg tror, at det, at en kvinde er (blues-)guitarist, efterhånden mister sin nyhedsværdi. Der er flere kvinder, der stikker næsen positivt frem, og forhåbentlig kommer der en dag en kvindelig (blues-)guitarist, der bliver betragtet som den nye Jimi Hendrix, og som får alle de små piger gjort interesseret i at spille guitar, så den næste generation af (blues-)guitarister kommer til at bestå af flere kvinder, end tilfældet er i dag. Det håber jeg da.

Fremtidsplaner

Hvad er dine fremtidsplaner?

– At komme gennem denne turné og holde til den – i modsætning til sidste turné, ler Joanne Shaw Taylor.

– Så har jeg lidt fri senere på sommeren, for jeg skal flytte tilbage til USA. Dernæst bliver det festival-sæson, og desuden har jeg en stor turné i England senere på året.

– Så er det jul, og derefter skal jeg lave mit næste album, så jeg har travlt, slutter Joanne Shaw Taylor med levende øjne, et stort smil og en charmerende kluklatter.