Johnny Burgin, Sahra da Silva, Niels Nello Mogensen
Tekst og foto: Jakob Wandam
Lørdag den 1. april var der fest hos Bluesforeningen Crossroads i Vejle. Her spillede nemlig en konstellation af danske og udenlandske blues-topnavne under fællesbetegnelsen Blues Explosion, og de gav et brag af en koncert.
Det var turnéens sidste optræden, og dermed formodentlig også sidste chance for at se netop denne musikersammensætning spille live. Aftenens koncert bekræftede, hvad rapporter fra tidligere stop på touren havde erklæret, nemlig at her var tale om et virkelig fedt spillende hold og et bluesshow af høj klasse.
Johnny Burgin, Mikko Peltola, Niels Nello Mogensen, Peter Nande
Blues Explosions 2023-formation bestod af Peter Nande på mundharpe, Niels Nello Mogensen på bas og vokal, Mikko Peltola på trommer, Sahra da Silva på vokal og tamburin, Johnny Burgin på guitar og vokal og Chris Copen på piano. De var tydeligvis indstillet på en festlig finaleaften, for humøret var højt, og det samme var det musikalske niveau.
Implosion
Peter Nande
Peter Nande lagde ud med en solo-performance, der bestod i en instrumental hyldest til mundharpelegenden Sonny Boy Williamson II. Nande kaldte det med glimt i øjet en ”blues implosion”, men det var også en demonstration af, hvor meget der kan skabes med det lille instrument i hænderne på den rette musiker.
Herefter kunne Peter Nande kalde Johnny Burgin og Mikko Peltola på scenen, og trioen spillede en minimalistisk, men energisk shuffle-blues, inden de fik selskab af Chris Copen og Niels Nello Mogensen.
Johnny Burgin
Hermed var en klassisk Chicago blues-instrumentering på plads, og kvintetten gav en fabelagtig version af Smokey Smothers’ ”I’ve been drinking muddy water”, efterfulgt af Detroit Juniors ”Money tree”.
Johnny Burgin var i forrygende form og spillede fede soloer over Peter Nandes hvirvlende mundharpe-fills og Mikko Peltolas dunkende tromme-beat – ”den finske klimaflygtning”, som Peltola blev benævnt af Nande, var en stor fornøjelse overvære. Amerikanske Burgin var med Peter Nandes ord dette års stjerne, og det var da også ham, der stod som bandets forsanger.
Johnny Burgin og Sahra da Silva
Nu sluttede Sahra da Silva sig imidlertid til ham i front, og de to sang veloplagt duet på Robert Lockwood jr.’s ”I got to find me a woman”. Herefter tog da Silva over på en sublim version af B.B. King-singlen ”Dark is the night (part I)” og en adstadigt jazzet udgave af T-Bone Walker-standarden ”Call it stormy Monday”.
Chris Copens flygel var hidtil druknet en smule i det samlede lydbillede, men på ”Stormy Monday” kom han til sin ret med stilfulde klaverfraser og en skøn solo – han bliver da bare bedre og bedre! Også Niels Nello Mogensen fik et fint øjeblik i spotlyset med en elegant bassolo.
Nedbarberet
Sahra da Silva
Efter en pause på cirka 25 minutter var Sahra da Silva tilbage på scenen, denne gang helt alene. Hun satte sig ved flyglet og fremførte sin sang ”Learn to love again”. Studieversionen er en duet med Renay (læs her), men her fik vi den altså i en helt nedbarberet og meget smuk soloudgave, der understregede, hvilken stor sangerinde Sahra da Silva er.
Derpå var det Chris Copens tur til et solomoment. Han genindtog sin plads på klaverbænken og gav en opvisning i den New Orleans blues, der ligger hans hjerte så nær. Den tog form af ”Junco partner”, inspireret af James Bookers version.
Så kom Peter Nande, Johnny Burgin, Mikko Peltola og Niels Nello Mogensen tilbage på scenen, for nu var det Nellos tur til at føre an. En heftig version af Bo Diddleys ”Mona” fik publikum i Bygningen til at synge med, drevet frem af Peltolas bankende gulvtam og belønnet med fede soloer af både ham, Peter Nande, Chris Copen og Nello selv.
Blærede
Chris Copen
En uptempo ”Blues falling” af Jimmy Rogers fulgte, sunget af Johnny Burgin og igen garneret med soloer af ham, Copen og Nande. Tempoet blev sat ned i Burgins egen slow blues ”When the bluesman comes to town”, men bestemt ikke engagementet, for nu bevægede Johnny Burgin sig ned mellem publikum og vandrede salen igennem, alt imens han spillede blærede sololøb på guitaren.
Sahra da Silva indtog atter scenen og ledte bandet igennem et par af sine egne sange, ”Honey, please!” og en vildt rockende ”Blues man” med en aggressiv guitarsolo af Johnny Burgin.
Sahra da Silva
Dén sang tog kegler, og så var der lagt i kakkelovnen til den store finale: Nellos hæsblæsende arrangement af St. Louis Jimmy Odens ”Going down slow”, som var alt andet end slow. Mikko Peltolta åbnede med en trommesolo, og så kom versene sunget på skift af Nello, Sahra da Silva, Peter Nande, Johnny Burgin og Chris Copen.
Publikum rejste sig, og et ekstranummer måtte der selvfølgelig til. Sahra da Silvas tordenvokal indledte Big Mama Thornton-hittet ”Hound dog”, der blevet leveret som en opvisning i eksplosivt Chicago blues-sammenspil og kostede Johnny Burgin en guitarstreng undervejs.
Hold op, de spillede fedt denne aften, de gode musikere i Blues Explosion!
Blues Explosion (Chris Copen, Johnny Burgin, Sahra da Silva, Mikko Peltola, Niels Nello Mogensen, Peter Nande)