Troels Jensen-optagelser dukker frem fra gemmerne

Björn Jönsson, Helge Solberg, Troels Jensen

Tekst: Jakob Wandam

Dansk blues’ store koryfæ Troels Jensen døde i 2020 i en alder af 74. Men selv om han selvsagt ikke længere kan begave verden med ny musik, bliver der nu alligevel mulighed for at høre indspilninger med Troels Jensen, som ikke tidligere har set dagens lys.

Det drejer sig om en live-ep af The Almost Blues Band feat. Troels Jensen, som udkommer den 17. marts 2024. Ep’en består af seks numre, som alle optaget ved en koncert på Bartof Café under Copenhagen Jazz Festival i 2017. Titlen er da også den prosaiske Live 2017 – Cph Jazz.

Fortjener udgivelse

Michael Engman Torp

The Almost Blues Band består på optagelserne af Michael Engman Torp (guitar), Helge Solberg (bas) og Björn Jönsson (trommer), altså suppleret med Troels Jensen på klaver, guitar og vokal. Skæbnen har villet, at ikke blot Troels Jensen, men også Björn Jönsson siden er gået bort. Sammen med de to musikeres familier er The Almost Blues Band blevet enige om, at musikken fortjener udgivelse.

The Almost Blues Band har tidligere udgivet albummet A night in Copenhagen (2016) sammen med den amerikanske sangerinde Peach (læs anmeldelse her).

Live 2017 – Cph Jazz udkommer på streamingtjenesterne den 17. marts.