Af Jakob Wandam
Poul Halberg blev kendt under 1980’ernes danskrock-bølge som medlem af Sneakers, Halberg Larsen og Ray Dee Ohh og som guitarist, producer og sangskriver for blandt andre Sanne Salomonsen, Lis Sørensen og News.
I 1994 solodebuterede Poul Halberg med albummet Freedom, der understregede gælden til Jimi Hendrix (titelnummeret var et Hendrix-cover). Efterfølgeren Love affair (2003) blev nomineret til Danish Music Award i kategorien Årets Danske Bluesalbum.
Herefter dannede han sammen med bassist Jette Schandorf og trommeslager Jan Sivertsen ensemblet med det rammende navn Poul Halberg Powertrio. Debutalbummet Strange brew (2006) afslørede den musikalske retning med numre af Hendrix, Cream og Blind Faith: oldschool, guitardreven bluesrock med et psykedelisk strejf. Fremgangsmåden var den samme på 2008’s PsychElectric journey.
På The 3rd album har Poul Halberg for første gang i Powertrio-regi selv skrevet alle numrene med undtagelse af George Harrisons ”While my guitar gently weeps” – igen et nik til Eric Clapton, som spillede på The Beatles’ originalversion. Powertrioens tag på nummeret er i øvrigt rigtig glimrende, et stemningsfuldt arrangement med dæmpede trommer, cremet bas og masser af albuerum til både Halbergs vokal og hans guitar.
Poul Halberg lægger sig i forlængelse af inspirationskilderne med riff-bårne bluesrocknumre som den heftige ”Up on the roof”, ”Early in the morning”, ”I cry”, ”Mean lover” og ”Are you crazy”. Halberg har ikke mistet sin melodiske tæft, og han er en særdeles stilig guitarist med god smag.
Man genkender dog også den glittede lyd, som har præget hele hans produktion, og som sliber en del skarpe hjørner af powertrioen. Det betyder, at der er mere Jeff Healey Band end Cream over The 3rd album. Men det er nu heller ikke de værste, man kunne sammenlignes med!
Poul Halberg Powertrio er bedst på de numre, hvor de giver sig god tid til at lade komposition og arrangement folde sig ud og få noget af den psykedeliske karakter, der også præger kunstnere som Cream og Hendrix. ”Lost in love” er et godt eksempel. Den starter som en fin ballade med akustisk guitar og congas, går så i en Roger McGuinn-retning med 12-strenget guitar og ender i et psykedelisk crescendo med hvirvlende guitar og trommer. Rigtig flot!
Lige så vellykket er afslutningsnummeret ”Transfer love”, der næsten må være en hyldest til Jimi Hendrix’ ”The wind cries Mary”. Et fedt groove fra rytmesektionen og Halberg-guitar, når den er bedst – stærk, klar og melodisk.
Halberg-fans bør være begejstrede for The 3rd album, for han står stærkt og spiller lækkert, og det er fedt at høre andet og mere end velarrangerede covers fra trioens side. Yndere af mere traditionel blues vil finde albummet en kende for poleret, men de vil gå glip af mange flotte bluesrock-øjeblikke.
The 3rd album udkom digitalt den 9. januar.