David Miilmann stjal billedet ved DMA Blues

Tekst: Jakob Wandam
Foto: Frank Nielsen

Årets danske blues-hæderspriser blev uddelt ved Danish Music Awards (DMA) Blues i Ridehuset i Randers onsdag den 12. august. Showet blev ligesom sidste år (læs her) styret af konferencier Viktoria Siff, der som musikeren Loud Tiger i øvrigt er eksponent for den americana-genre, der i år for første gang officielt var blevet lagt ind under DMA Blues-paraplyen.

Loud Tiger optrådte dog ikke ved årets prisfest. Musikken var lagt i hænderne på bassisten og sangeren Ida Gormsen, der havde samlet et allstar-hold bestående af Ole Frimer og Ida Thernøe på guitar og vokal, Klaus Menzer på trommer, Palle Hjort på tangenter og Niels Mathiasen på saxofon.

De spillede dels et par numre med henholdsvis Gormsen og Frimer i front, dels bakkede de gæstesolisterne Ingeline og David Miilmann op.

Aftenens helt store stjerne

Og særligt slide-guitaristen David Miilmann skinnede som aftenens helt store stjerne. Han lagde ud med at modtage aftenens første pris, Ud af det Blå-Prisen, der tildeles fremadstormende talenter og kunstnere, der beriger bluesmusikken med nye og anderledes indfaldsvinkler.

David Miilmann er både et ungt kæmpetalent og en musiker, der bringer bluesen i samspil med andre genrer, og med sin tredje nominering i kategorien (og fjerde DMA-nominering i alt) kunne han nu endelig tage en statuette med hjem.

Den blev overrakt af radiovært Jesper Nyborg, og Miilmann kvitterede med at takke kæresten, Mojo Blues Bar og sin David Miilmann Group og ikke mindst med et gnistrende sæt i spidsen for allstar-bandet. De begyndte med hans ”Blues II” fra DMG’s album What’s left (læs anmeldelse her), en instrumental opvisning i funky fusionsblues a la Jeff Beck med aldeles suverænt slide-spil af Miilmann.

Arven fra Allman

David Miilmann er blevet kaldt en dansk Derek Trucks, og ligesom Trucks lægger David Miilmann ikke skjul på arven fra Duane Allman. Næste nummer blev et af Allman Brothers Bands glansnumre, ”Statesboro blues” (oprindelig af Blind Willie McTell). Ole Frimer sang den rigtig godt, men overlod ellers rampelyset til Miilmann, der både gav en flænsende slide-intro og brillerede med hæsblæsende solospil nummeret igennem.

Ud af det Blå-prisvinderens alsidighed blev understreget med det tredje nummer, hans egen jazzede ”Honest and true”. Her brugte David Miilmann virkelig sin slide som en udtryksfuld sangstemme, smukt bakket op af især Ida Gormsens melodiske basspil og Palle Hjorts stemningsfulde orgel. Miilmann efterlod alle i Ridehuset med åben mund i benovelse og beundring.

Smuk og bevægende

Ingelines stil var en ganske anden, men bestemt ikke uden skønhed. Faktisk var det en smuk og bevægende performance af den unge singer/songwriter, som vel skulle repræsentere americana-genren.

Der var nu mere tale om folk og klassisk dansk sangskrivning med strejf af jazz, og denne skribent fik mindelser om Anne Dorte Michelsen og Alberte.

Ingelines fine, glasklare vokal blev akkompagneret af hendes stille akustiske guitarspil og flot opbakning fra allstar-bandet, hvor Ida Gormsen og Ida Thernøe føjede nuancer til med gode harmonivokaler. Det blev til tre numre fra Ingelines debut-ep For tiden: ”Samsø”, ”Vi skal hjem” og ”Skældsord og glas”.

Særligt sidstnævnte bød på lækker og delikat stemning med diskret twangy guitar af Ole Frimer og et touch af Mark Knopfler. Nummeret steg langsomt i intensitet og blev blandt andet prydet af Niels Mathiasens elegante saxofon-solospil. Mathiasen var i det hele taget i fin form denne aften.

Fælles gods

Årets Americana-Pris blev overrakt af Maria Theessink, som er kunstnerisk leder af Tønder Festival. Prisen gik til bandet One-Eyed Mule, et orkester, som da også illustrerer det fælles gods mellem blues og americana. Især på bandets første album Hobo in the land of love hørte man således inspiration fra bluesnavne som Mississippi John Hurt, og One-Eyed Mule var allerede sidste år nomineret til Ud af det Blå-Prisen.

One-Eyed Mule, repræsenteret af Uffe Ipsen og Rasmus Dall, takkede spillestederne, særligt Strandlyst i Svendborg og Mojo Blues Bar i København, samt publikum og bookingbureauet FMK.

Straks efter kunne Dansk Musiker Forbunds Jakob Elleriis overrække Blues Liveprisen til sangerinden Sahra da Silva. Hun tog meget passende imod prisen sammen med sit liveband samt duopartneren Hans Knudsen, sammen med hvem hun også var nomineret til Årets Dansk Bluesudgivelse. Også da Silva udtrykte til tak til Mojo som udklækningssted for bluestalenter.

Nationalskat

En anden af de nominerede i live-kategorien var H.P. Lange, som tidligere på aftenen gav et tre numre langt solosæt. Lange akkompagnerede sig selv på resonatorguitar og banjo og viste med disse enkle virkemidler, hvilken nationalskat han er for dansk blues.

Hans egen ”Last night” var et eksempel på den dybe førkrigsblues, fremført med Langes dejlige patinerede stemme og prunkløst, men indfølt guitarspil med fingerplektre.

På den traditionelle ”Darling Corey” skiftede H.P. Lange til banjo og viste, hvordan der i oldtime-musikken kan opstå noget ganske særligt, når en køn folkemelodi møder en rå og gruset sangstemme. Og hans banjospil var aldeles henførende.

Sluttelig fik vi lejlighed til at høre noget så sjældent som H.P. Lange på dansk – måske inspireret af hans aktuelle samarbejde med Leif Sylvester? Der var masser af humor i ”Hvordan skal jeg for fa’en få the blues?”, og publikum kvitterede med hujen og jubel.

Fjerde DMA

Modtageren af prisen for Årets Danske Bluesudgivelse havde ikke selv mulighed for at tage imod statuetten. Det var Big Creek Slim & Rodrigo Mantovani, der vandt deres anden pris i kategorien som duo; i alt var det Big Creek Slims fjerde DMA.

Prisen blev overrakt af Marianne Lewandowski fra Dansk Artist Forbund for albummet Who’s that snitch?, et oldschool akustisk album med sange skrevet og produceret af Big Creek Slim selv. Det er er rent duo-projekt med Big Creek Slim på vokal, guitar og klaver og brasilianske Rodrigo Mantovani (The Nick Moss Band) på baljebas.

Big Creeks Slims bror Morten Rune og sønnen Delmo tog imod statuetten på Big Creeks vegne, mens han selv havde indspillet en video-takketale.

Ildsjælsprisen

Den sidste pris, der skulle overrækkes, var hæderen til Årets Ildsjæl, der afløser den tidligere Årets Hoochie Coochie Man/Woman. Modtageren af ildsjælsprisen udpeges af foreningen Jysk Blues Netværk, og den blev overrakt af Christian Borg herfra. Han kunne udråbe producer, musiker, sangskriver og jamvært med mere Laust ”Krudtmejer” Nielsen som vinder. Laust Krudtmejer blev i øvrigt Årets Hoochie Coochie Man i 2024.

En vellykket – og i øvrigt udsolgt – festaften blev afsluttet med et par sidste numre fra allstar-bandet. Ole Frimer førte an på sin egen ”Taking chances”, et nummer fra repertoirelisten hos hans bandprojekt Planet Blu (der også blandt andre tæller Ida Gormsen og Klaus Menzer). Og Ida Gormsen sang for – i call-and-response-samspil med Ingeline – på den funky blues ”Take a look around”.

Her var alle aftenens solister med på scenen, og hvorom H.P. Langes banjo ikke fyldte meget i lydbilledet, kunne en ustyrlig David Miilmann til gengæld igen løfte Ridehusets tag med sit ekvilibristiske slide-arbejde.