Anmeldelse: Fried Okra: Fried alive (Gateway Music OKRA-05)

Af Jakob Wandam

Københavnske Fried Okra, der vandt Danish Blues Challenge 2017 og sikrede Danmark en sølvmedalje ved European Blues Challenge i marts i år, er nu klar med Fried alive, der dokumenterer gruppens live-show. Albummet er optaget ved koncerter på Rampelys i Silkeborg og ved Randers City Blues Festival 2017, hvor Bluesnews.dk i øvrigt var til stede (læs her).

Fried Okra (som har droppet ”Band” fra navnet) har siden debuten i 2007, This is your chance, France baby!, skabt sig et navn i kraft af deres blanding af R.L. Burnside-inspireret hill country blues og rå garage-rock. Med tiden har de bevæget længere væk fra den traditionelle blues og mere i retning af et eget bluesrock-udtryk. Det trækker stadig på hill country bluesens stemningsskabende grooves, men med et mere melodisk americana-præg, der kan minde om J.J. Cale.

Tracklisten på Fried alive plukker fra hele Fried Okras diskografi, helt tilbage fra deres bidrag til 2006-antologien The Copenhagen blues sessions, vol. 3 (”In a place where I can’t be called”) og frem til 2015-albummet Back into the river.

Der er dog en rød tråd, der går igennem hele cd’en, nemlig Fried Okras dedikation til musikkens atmosfære, der henfører lytteren til støvede amerikanske landeveje. Ingen steder fungerer det bedre end på det medrivende åbningsnummer, ”I’m going down”, hvor trommeslager Thomas Crawfurd og bassist Anders Wallin lægger et insisterende beat, mens forsanger Morten Lunn slynger beskidte guitarlinjer ud – ikke specielt kompliceret, men effektfuldt.

Morten Lunns stemme kan noget med at skabe en air af mystik. Han er ikke den type sanger, der skråler igennem; i stedet ligger hans vokal lige dér, hvor man fornemmer, at den kunne knække eller kamme over når som helst, men ikke gør det. Det giver en stemning af dyster uro, uforløsthed, og efterlader lytteren på kanten af sædet. Til gengæld afslører han sine begrænsninger, når han en sjælden gang udfordrer registret.

Fried Okras musik fungerer bedst, når man er i stand til – og villig til – at lade sig suge ind i deres lydunivers. Det er bandets største styrke, men også deres svaghed. Er man i det rette mindset, kan en Fried Okra-koncert være næsten tranceinducerende. Men fordi bandet netop ikke forlader sig på de store instrumentale solopræstationer, savner man indimellem at blive rusket igennem.

Fried alive er det nærmeste, man kommer, den dunkende ”One string love”, hvor Morten Lund skifter guitaren ud med den énstrengede diddley bow. Og så er det altså også en fornøjelse at høre Fried Okra vende tilbage til rødderne med det afsluttende R.L. Burnside-medley.

Fried alive udkommer digitalt i dag, fredag den 13. april. På cd kan albummet købes ved Fried Okras koncerter eller ved henvendelse direkte til bandet.