Anmeldelse: Terji Krossteig: … av nýggjum

Af Jakob Wandam

”Av nýggjum” betyder ”på ny”, og færøske Terji Krossteigs nye album er netop en mulighed for både ham selv og lytteren for at genbesøge hans bagkatalog og høre nogle af sangene med nye ører.

… av nýggjum er ikke en opsamling, men en række nye versioner af numre, som tidligere har været ude hovedsageligt på albummene Útisetablús (2016) (læs anmeldelse her) og Blúsmaður (2017) (læs anmeldelse her). Terji Krossteig har overdraget sangene til sin færøske kollega og producer Uni Debess, som har fået frie hænder til at gøre med dem, hvad han ville. Nogle af sangene er blevet remixet, mens andre har fået indspillet helt nye spor.

Uni Debess har givet albummet en pågående lyd, der ofte står i kontrast til originalversionerne. Lyt for eksempel til duetten med Big Creek Slim, ”Upp undir loftið”, der på Útisetablús har en lejrbålsagtig (og bestemt charmerende) stemning skabt af de tre medvirkende Krossteig, Slim og Peter Nande. På … av nýggjum fremstår nummeret ganske anderledes; der er tilføjet trommer og percussion og en ny, elektrisk guitarsolo. Den samme sang, men med en anden og mere urban karakter.

I det hele taget sætter … av nýggjum den akustiske fortæller Terji Krossteig ind i en mere moderne lydende ramme, som (også) klæder ham godt. Dermed ikke sagt, at Krossteig pludselig er blevet til The Weeknd – det er stadig den traditionelle blues, der er pejlemærket for ham, og yndere af denne stilart skal ikke lade sig afskrække. Men musikken står generelt skarpere og mere in-your-face end i de oprindelige udgaver.

Big Creek Slim og Peter Nande er ikke de eneste gæster fra den sydlige del af kongeriget, der drysser stjernestøv over … av nýggjum. Kasper Bjerre (The DownShifters) spiller for eksempel bas, og Tim Lothar banjo på ”Blúsmaður”, der åbner albummet med et brag. Nande er også med her, og Uni Debess skærer igennem down home-instrumenteringen med gnistrende elguitar og et sejt dunkende trommebeat.

Terji Krossteigs mere inderlige side kommer frem på den hymneagtige ”Gev mær frið”, hvis gospelpræg understreges af Jens Varmløses orgel, mens Sigrið Rasmussens englekor gør den endnu mere højstemt. Men sangen handler om længslen efter den himmelske fred, og Terji Krossteigs lidende slide og vokal formidler flot denne længsel.

Længsel, nærmere betegnet hjemlængsel, er der også i den smukke ”Heim”, hvor stemningen tegnes af fint guitar-fingerspil og Peter Nandes klagende mundharpe. ”Kærleiksblús” er mere lys og munter, en glad bekræftelse af kærlighedens magt. Her er luftig folk- og Piedmont blues-atmosfære med friskt rytmespil af Olav Gudnason på kontrabas og Kristian Djernes på trommer. Piedmont-lyden går igen på ”Alt det bedste”, en forbilledligt afklaret afskedssang, der løftes yderligere af herligt mundharpespil af britiske Liam Ward.

Fremhæves må også den afsluttende ”Frá Mykonos til Mykinesar”, hvor Terji Krossteig synger duet med nu afdøde Kaj Klein. Sidstnævntes dybe, Tom Waits-agtige røst lyder sand at sige også som en stemme fra det hinsides, og Olav Poulsens smukke dobro-spil er med til at intensivere denne stærke kærlighedserklæring til Færøerne.

… av nýggjum er en blid modernisering af Terji Krossteigs kendte lyd, der får ham til at fremstå skarpere, men ikke kompromitterer hans egenart. Som sangskriver er Terji Krossteig direkte, ærlig og ofte rørende (og forstår man ikke færøsk, kan man læse teksterne i dansk oversættelse på hans hjemmeside her), og hans særprægede, gutturale stemme er en stærk formidler af følelser – om man så forstår ordene eller ej. På … av nýggjum omgiver Terji Krossteig sig med gode solister og bandmusikere, og resultatet udebliver ikke: En flot, følsom og dejlig bluesplade.

… av nýggjum er kun udgivet digitalt og kan streames eller købes via Bandcamp.