Af Jakob Wandam
Det er altid med høje forventninger, man imødeser et nyt album fra Tim Lothars hånd. Den fremragende sanger, guitarist og sangskriver skuffer aldrig, og Traveling blues nights føjer sig til rækken af fornemme bluesplader.
Traveling blues nights er et live-album, indspillet på en turné i Ungarn i 2016. Grunden til albummet blev lagt i 2012, hvor Tim Lothar spillede på en ungarsk festival og her mødte mundharpespilleren Tamás Szabó. De spillede sammen og genoptog samarbejdet flere gange i de efterfølgende år, i 2015 første gang suppleret af Szabós band, Mojo Workings. På Traveling blues nights får de desuden selskab af tubaisten János Mazura.
Mojo Workings beskriver selv deres musik som en blanding af traditionel blues, country, pop og beat. De kan således betragtes som rundet af den amerikanske songster-tradition – en spillemandsæstetik, der ikke er bundet af snævre genregrænser. I førkrigs-Amerika spillede professionelle solister, string bands og jug bands den musik, publikum ville høre, hvad enten det var delta blues, proto-country, polkaer eller hits fra det nyeste syngespil. I vore dages segmenterede musikscene er den slags en sjældenhed, men det ses hos navne som Jake Leg Stompers og Pokey LaFarge.
Traveling blues nights lægger ud med tre selvskrevne numre af Mojo Workings. Helt fra starten føjer Mazuras tubaspil en helt særlig dimension til – en trad jazz-fornemmelse, som står i enormt effektfuld kontrast til den rå, elektriske guitar på åbningsnummeret ”Road to you”. Næste skæring, ”Find it out”, giver mindelser om The Bands eklektiske americana med Szabós mundharpe i en central rolle, og på ”All because of you” føjes Hawaii-guitar til arsenalet.
Herefter indtager Tim Lothar hovedrollen. Han lægger ud med ”You gotta move”, kendt bl.a. med Mississippi Fred McDowell og The Rolling Stones. Lothars version er en langsom fortolkning, hvor han især får demonstreret, hvor stærk og udtryksfuld hans vokal er blevet.
Resten af albummet består af Tim Lothar-kompositioner, hvoraf vi kender mange fra hans tidligere udgivelser. Stærke sange som ”Papa told me”, ”I’ll be home again” og ”Ride train ride” får nyt liv, dels fordi Tim Lothar simpelthen bare bliver bedre og bedre, dels pga. det stemningsfulde samspil med især Tamás Szabó på mundharpe. Szabó spiller med en helt særlig bluesfornemmelse, der virker mindre påvirket af Chicago-skolen end af virtuoser på den kromatiske mundharpe som Larry Adler eller Toots Thielemans.
Der er også et par nye sange: ”The coward” er en John Lee Hooker-lignende delta-boogie, der danner baggrund for Szabós dragende mundharpe-ekskursioner. Og ”There is only now” gør brug af hele ensemblet i en dybt fascinerende og bevægende afskedssalut. Det er simpelthen blændende godt!
Tim Lothar er på mange måder kvintessensen af den omrejsende bluesman. Han holder sit sangkatalog i live ved hele tiden at genfortolke det i nye sammensætninger, afsøge sangenes muligheder og udforske bluesgenrens grænseregioner, alt imens hans teknik og indlevelse konstant bliver forbedret. Traveling blues nights er endnu et udtryk for denne opdagelsesrejse, og enhver lytter, der slutter sig til selskabet, bliver belønnet i rigt mål.