Tekst: Jakob Wandam
Foto: Frank Nielsen
Der var næsten kongeligt besøg på Nørrebro-spillestedet Alice i København søndag den 27. oktober. Det var i hvert fald hill country bluesens kongefamilie, der var repræsenteret ved sangeren og guitaristen Cedric Burnside, barnebarn af legendariske R.L. Burnside.
Cedric Burnside har nu for længst skabt sig et navn ved egen kraft, og i merchandise-standen kunne man således investere i et Grammy-vindende album fra Burnsides hånd. Benton County relic (2018) vandt nemlig prisen for bedste traditionelle bluesalbum ved uddelingen tidligere i år.
Ingen nykker
Det havde heldigvis ikke resulteret i nogen nykker hos den 40-årige solist, som virkede tændt og i højt humør. ”Well, well, well,” nærmest sang han flere gange storsmilende, når han tog imod publikums hyldest.
Og det var et med rette begejstret publikum, der lagde øre til et halvanden times sæt i to sektioner. Første afdeling var akustisk og udført af Cedric Burnside alene, mens anden halvdel blev fremført på elektrisk guitar og akkompagneret af Reed Watson på trommer.
Sidstnævnte arrangement var standard hill country blues-opsætning, for her har man ikke brug for mere end guitar, vokal og trommer. Stilen har sin oprindelse i fife & drum-musikken fra den nordlige Mississippi, og langt størstedelen af Cedric Burnsides sæt måtte da også kategoriseres som hill country blues.
Muddy Waters
Det gjaldt også Burnsides solo-afdeling, om end der her også blev plads til mere delta-orienteret blues i form af f.eks. Muddy Waters’ ”Feel like going home” og ”Meet me in the bottom”. Fællesnævneren var en umiddelbar begejstring, en energisk tilgang til materialet og en fremførelse uden de store dikkedarer.
Vist fik Cedric Burnside demonstreret nogle enkelte fikse licks på guitaren, men han er ingen guitarhelt, og Burnside-stilen drejer sig ikke om ekvilibrisme. Tværtimod er han dedikeret til det hypnotiske groove, og gang på gang lod man sig da også fange ind i hans stemningsfulde sange.
Det gjaldt både hans egne numre, så som ”Hard to stay cool” fra Benton County relic, og andres kompositioner som R.L. Burnsides ”Just like a woman”. Som en anden John Lee Hooker kunne Cedric Burnside fastholde et drone-lignende beat, så længe det behøvedes, og holde det interessant ved hjælp af små, finurlige afrikanske guitar-licks. Det musikalske slægtskab med vestafrikanske musikere som maliske Tinariwen fornægtede sig ikke.
Mere hårdtslående
Cedric Burnside spillede den akustiske halvdel af sættet siddende, men rejste sig til den elektriske. Nu skulle det være lidt mere hårdtslående, hvilket naturligvis blev understreget af Reed Watsons hårde lilletrommeslag og march-agtige rytme.
”We made it” og en rykkende, rockende ”I’m hurtin”, begge fra Benton County relic, åbnede den elektriske del og viste, at Cedric Burnside ikke står tilbage for hill counry bluesens giganter, når det gælder tranceinducerende, minimalistisk blues. Ud over bedstefaderen tæller disse giganter også Junior Kimbrough, hvis ”Keep your hands off her” og ”Meet me in the city” blev leveret på fremragende vis. På sidstnævnte nummer blev Cedric Burnsides stemme næsten soulet.
Kendingsmelodi
R.L. Burnsides ”Goin’ down south” er næsten hill country bluesens kendingsmelodi, og den fik vi naturligvis også. Men det var nu ellers ikke, fordi Cedric Burnside blot faldt tilbage på at reproducere stilens hits. Han havde rigeligt at byde ind med selv.
Derfor kunne han og Reed Watson også høste stort bifald fra Alices gæster, da et medrivende og tryllebindende sæt var slut efter en uptempo-fremførelse af ”Love her til I die” fra 2015-albummet Descendants of hill country.
De var hurtige til at vende tilbage til scenen. ”We’re so easy,” grinede Burnside, og så tordnede de ellers igennem endnu et højhastigheds-nummer, der kunne sende publikum glade hjem.
Autentisk?
Der bliver sagt og skrevet meget om autenticitet, når talen falder på hill country blues. Om denne landlige bluesform er mere eller mindre autentisk end f.eks. swingende newyorker-blues, skal vi ikke gøre os til dommer over her, men faktum er, at hill country bluesen bider sig fast i lytteren med utrolig simple virkemidler.
Cedric Burnside er en af stilens vigtigste nulevende udøvere, og han fik i hvert fald demonstreret denne søndag aften, at han på meget enkel vis kunne fyre op under et spillested og levere en særdeles overbevisende og festlig blues-performance.
