Rockin’ Johnny Burgin og Thomas Melau
Tekst: Jakob Wandam
Foto: Edith Tamayo
Det skulle egentlig have været en solokoncert med den amerikanske guitarist, sanger og sangskriver “Rockin’” Johnny Burgin, men mundharpespilleren Thomas Melau (Paragraph8ight m.fl.) ville gerne lege med.
Den finsk-danske trommeslager Mikko Peltola (Tomi Leino Band, Big Creek Slim Band m.fl.) var alligevel i byen, og pludselig var det en trio, der optrådte på Mojo Blues bar i København søndag den 25. august.
Impulsivt
Rockin’ Johnny Burgin, Thomas Melau, Mikko Peltola
De tre havde ikke spillet sammen før (Mikko Peltola var dog i Johnny Burgin & Aki Kumars backingband sidste år), og det var med til at give koncerten et råt, impulsivt og levende præg. Johnny Burgin tilbragte sine formative år i Chicago, og søndagens koncert var – med ganske få afstikkere – pågående, ufortyndet Chicago blues.
Den metalliske, næsten industrielle klang på Burgins guitar samt Thomas Melaus oldschool mundharpe-mikrofon skabte en lyd, der førte tilhørerne direkte til 1950’ernes frodige bluesscene i the windy city, mens Mikko Peltola gjorde, hvad han gør så godt: spillede tørt og uden dikkedarer, men opmærksomt og medlevende.
Der var et noget begrænset fremmøde på Mojo ved koncertens begyndelse klokken 21.30 – ikke meget mere end 8-10 publikummer. Men efterhånden som aftenen skred frem, kom der flere og flere mennesker til. Da Bluesnews.dk forlod koncerten efter det andet (af tre) sæt, var der fyldt ganske godt op i det varme koncertlokale.
Live-album
Rockin’ Johnny Burgin
Johnny Burgin er aktuel med et spritnyt live-album (med den sigende titel Live), og flere af numrene gik igen på Mojo. Det gjaldt for eksempel singlen ”California blues”, som på pladen har Charlie Musselwhite som gæst, ”Blues falling” og Robert Lockwoods ”I got to find me a woman”.
Sætlisten blandede Johnny Burgins egne sange med Chicago-klassikere som Howlin’ Wolfs ”Smokestack lightnin’”, Little Walter-hittet ”Blues with a feeling” og Robert Nighthawks “Prowlin’ night-hawk”.
Nogle numre var hilsener til musikere, som Johnny Burgin selv har mødt og/eller spillet med. Vi fik således ”I ain’t gonna be your monkey man no more”, indspillet af Smokey Smothers i 1960, og Big Boy Arnolds ”Boogie & shuffle”.
Ind-til-benet
Det hele blev serveret som ind-til-benet urban blues, og Burgins og Thomas Melaus autentiske solo-spil vævede sig ind mellem sanglinjerne. Johnny Burgins spillestil kunne minde om Jimmie Vaughans, på ingen måde flashy, men effektiv og vital, og hans vibrato og tone kanaliserede indimellem B.B. Kings vel-timede minimalisme.
Rockin’ Johnny Burgin og Thomas Melau
Thomas Melau matchede ham med sin rå bluesharpe, og det hele gik op i en højere enhed i de løse, improviserede arrangementer.
”Smukt” ville være et forkert ord at bruge, men selv om musikken var intens, var den ikke krævende for lytterne. Der var godt og smittende humør på scenen, og publikumskontakten var umiddelbar, afslappet og humoristisk.
Magi
Mikko Peltola, Rockin’ Johnny Burgin, Thomas Melau
Det er sjældent, at man hører en moderne kunstner fange den intime, nedbarberede Chicago-lyd så præcist, som Rockin’ Johnny Burgin og hans to danske medspillere gjorde det. Samtidig var koncerten på Mojo ingen museal stiløvelse, men en energisk her-og-nu-oplevelse.
Det er muligt, at bandsammensætningen var spontan, men Burgin, Melau og Peltola fik altså fanget noget magi denne aften.