Koncertanmeldelse: Terji Krossteig & Holger Daub, Shades of Blue, Tim Lothar & Holger Daub, privat havekoncert, Silkeborg

Tekst og foto: Peter Widmer

Kai Krogh Christiansen og hans medarrangør Maria Watt Hermansen havde indbudt til en blues-eftermiddag, der løb af stablen den 22. august 2021 klokken 14-19 i Kai Krogh Christiansens have, der ligger i Silkeborg. De to havde lavet private blues-arrangementer mange gange før, og når vejret tillod det, var det udendørs, at de blå toner svirrede rundt. Der var som regel godt fyldt med folk, og faktisk havde man nu rundet det tyvende musikarrangement.

Selv når regnen stedvis fik overtaget på bekostning af solens stråler, klingede musikken, og publikum tog et par regndråber med højt humør. Mangen en god og velrenommeret musiker har spillet i Kai Krogh Christiansens have – Thorbjørn Risager, Big Creek Sim, salig Troels Jensen og Kent Thomsen, for blot at nævne nogle få (læs her, her, her og her).

Når vejret var mindre gunstigt, på grund af regn eller på grund af årstiden, var det indendørs, at blues-koncerterne blev afviklet, og sådan vil det også være fremover. De indendørs blues-arrangementer, foregik i Kai Krogh Christiansens stue. Dér kunne godt blive trangt, men på én eller anden måde gik det altid godt trods den begrænsede plads.

Også inden døre har flere prominente blues-folk musiceret hos Kai Krogh Christiansen, som for eksempel Martin Blom, Jesper Theis, Henrik Hansen og Peter Nande (se for eksempel her og her). I denne omgang – søndag den 22. august 2021 – foregik dagens musikalske løjer dog udendørs. Det var – eller er – jo ikke august måned for ingenting, og vejrudsigten var tilmed god.

Program

Dagens musikprogram så oprindeligt ud som her:

• Kl. 14: Jesper Theis (vokal og guitar) & Mark Kühn (gulvbas)
• Kl. 15.30: Shades of Blue (James Loveless (vokal), Uffe Steen (guitar), Morten Brauner (bas) og Claus Daugaard (trommer))
• Kl. 17: Tim Lothar (guitar, vokal) & Holger Daub (mundharpe).

Afslutningen på dagens program var ikke af musikmæssig, men af kulinarisk art, og var programsat som følger:

• Kl. 18: Maria Watt Hermansen serverer ”Jambalaya”!

Imidlertid måtte musikprogrammet ændres i sidste øjeblik, for Jesper Theis var sygdomsramt. Denne melding indløb yderst sent i forhold til musikprogrammets start og var anden bombe under denne havekoncert. Der havde nemlig – ifølge Kai Krogh Christiansen – været et par problemer med at få musikprogrammet på plads (læs om Jesper Theis her).

Kai Krogh Christiansen, der i øvrigt har været formand for bluesforeningen B’Sharp – Silkeborg Rhythm’n Blues Association, havde egentlig andre musikgryder på vågeblus. Imidlertid gik indholdet i vasken. Andre gode alternativer måtte så findes, og valget faldt blandt andet på Jesper Theis og hans faste bassist Olav Gudnason.

Imidlertid havde Olav Gudnason dobbeltbooket sig selv til den 22. august 2021, oplyser Kai Krogh Christiansen over for Bluesnews.dk.

Bluesmafia

Jesper Theis spurgte så Kai Krogh Christiansen og Maria Watt Hermansen, om han måtte komme med en anden bassist end Olav Gudnason, hvilket de to arrangører bilfaldt, og Jesper Theis fik så fat på den relativt ukendte, men kapable Mark Kühn, der som Olav Gudnason spiller kontra- eller gulvbas.

Man kan vist godt sige, at Mark Kühn er medlem af, hvad man kunne kalde ”Den Nordjyske Bluesmafia,” der tæller mange dygtige musikere og andet godtfolk med forbindelse til musikverdenen. Således har også eksempelvis både Jesper Theis, Olav Gudnason, Tim Lothar og færøske Terji Krossteig god tilknytning til Nordjylland.

Og det var netop den herboende færing, sangeren, sangskriveren og guitaristen Terji Krossteig, der reddede dagens første koncert ved at komme og spille i stedet for Jesper Theis og Mark Kühn.

Kai Krogh Christiansen måtte jo lynhurtigt tænke i alternativer til dagens oprindelige første koncertnavn, ringe rundt til diverse musikere, og lige så hurtigt blev koncertarrangørens telefonopringning til Terji Krossteig besvaret positivt. Terji Krossteig er bosiddende i Hammel, der ligger blot ca. 30 kilometer fra Silkeborg (læs interview med Terji Krossteig her).

Terji Krossteig var fremme i Kai Krogh Christiansens have på en halv times tid. Tilmed havde Terji Krossteig fået den gode idé at spille sammen med den aldeles glimrende tyske mundharpemand Holger Daub, der alligevel var på Kai Krogh Christiansens matrikel, da han skulle spille sammen med Tim Lothar som dagens sidste musiknavn. Men først blev det altså Terji Krossteig og Holger Daub, der kom på banen.

(Læs mere om Terji Krossteig her).

Veloplagt

Lige før koncertstart gik de to arrangements-arrangører Kai Krogh Christiansen og Maria Watt Hermansen på scenen, hvor Kai Krogh Christiansen bød velkommen og holdt en kort velkomsttale for en veloplagt folkeskare.

Da klokken var ca. 14, gik Terji Krossteig & Holger Daub i gang med deres sæt over for et tydeligvis forventningsfuldt publikum. De to trubadurer demonstrerede også fluks et fint samspil, trods det, at de to musikere ifølge Terji Krossteig aldrig have spillet sammen før – undtagen ”for tre dage siden,” altså torsdag den 19. august.

Dette var dog lidt af en tilsnigelse, for faktisk krydsede Terji Krossteig og Holger Daub allerede musikalske klinger i 2016. Overtegnede bookede nemlig Terji Krossteig og Holger Daub & Tim Lothar til en dobbeltkoncert i Vollsmose Kulturhus i Odense, hvor de tre også spillede sammen (læs her).

Terji Krossteig har i øvrigt indrammet sin helt egen form for blues med disse ord: ”Det er ikke Chicago blues! Det er ikke Texas blues! Det er ikke Piedmont blues, ej heller country blues! Det er Nordatlantshavsblues!” Desuden er Terji Krossteig en underfundig historiefortæller, og så er der også humor på scenen.

Peps

Denne eftermiddag, bekendtgjorde Terji Krossteig, spillede han og Holger Daub dog ”blues med et hamborgensisk islæt,” med en henvisning til Holger Daubs residensby Hamborg.

Terji og Holger Daub spillede sig igennem et repertoire på ni numre, der var en god blanding af Terji Krossteigs egne kompositioner – ofte fremført på færøsk – og et par numre af blandt andet svenske musikere.

Eksempelvis var der ”Falsk matematik” af det nyligt afdøde svenske, eller skånske, blues-ikon Peps Persson. Nummeret, der findes på Terji Krossteigs seneste album Nordisk blå, handler om forskellen på – og forholdet mellem – høj og lav i Sverige.

Terji Krossteig fremførte nummeret med behørig indføling og på lydefrit svensk (læs anmeldelse af Nordisk blå her).

Savn

Et af Terji Krossteigs egne numre, som han fremførte på færøsk, var det glimrende titelnummer fra hans album Útisetablús fra 2017 (læs anmeldelse her).

Nummeret handler om savn af hjemstavnen og om, hvordan det er at være eksil-færing. At Terji Krossteig selvsagt ofte synger på færøsk, gør intet, for ”den færøske sprogtone passer fortræffeligt til blues.”

Holger Daub og Terji Krossteig supplerede i øvrigt hinanden fornemt hele deres sæt igennem. Holger Daub leverede konstant fint drejede mundharpetoner, og de to musikere gik så godt i spand, at man overhovedet ikke tænkte på, at de ikke var specielt vant til at spille sammen.

Publikum blev også trakteret med et Terji Krossteig-nummer, som blev sunget på dansk, nemlig ”Ik’ for hvide” fra Nordisk blå-albummet. ”Så I kan forstå en lille smule af galskaben,” som Terji Krossteig udtrykte det polisk.

Et hyldestnummer til Terji Krossteigs landsmand Teitur var også på sætlisten, og så var der lige et gospelnummer af Terji Krossteig, hvor samme sågar betjente sin tamburin med fødderne med god virkning.

Troels Jensen

Holger Daub og Terji Krossteig spillede også en version af svenske Mats Zetterbergs hyldestsang til salig Troels Jensen, ”Delta blues”.

Samme nummer blev flot fremført af Terji Krossteig med egenartet vokal, der er momentvis pudsigt forceret, men meget effektfuld, og Holger Daub fangede farverne i Terji Krossteigs vokal og tilførte den fornemme blåfarvede toner.

Duoen afsluttede sit sæt med et nummer af færøske Ma’s Blues Band, med omkvædet ”Babu – babu – babu – babu – babu,” som publikum blev opfordret til at synge, og alle sang med på den færøske blues.

En herlig måde, at Terji Krossteig og Holger Daub endte deres sæt på, og stemningen, der var god i forvejen, steg et par grader på scenen som blandt publikum.

Så var der en beskeden pause, før næste navn på dagens program gik på scenen.

Flagskib

Næste navn var Shades of Blue, der i mange år har været dansk bluesmusiks absolutte flagskib. Orkesteret gik på ”scenen” klokken 15.35, så tidsplanen blev næsten overholdt. ”Scenen” var i øvrigt lækrogen i Kai Krogh Christiansens diminutive have, der dog er stor nok til at rumme et betragteligt antal folk.

Det var der også denne eftermiddag, nemlig 47, til dette solbeskinnede eftermiddagsarrangement. Shades of Blue er kendt som et fremragende live-band, der gi’r den gas på scenen (læs for eksempel her og her). Således også denne eftermiddag. Det var desuden helt specielt at opleve denne superkvartet, som vi skal se lidt på nedenfor, i de omgivelser, den spillede i denne eftermiddag.

Shades of Blue har med ganske få pauser og udskiftninger spillet sammen i over 30 år, og musikerne kender således hinanden ud og ind. Gruppens sidst tilkomne medlem er trommespilleren Claus Daugaard, der nu har været med i adskillige år, og som faldt til med det samme, da han var kommet med i orkesteret.

Tilmed er Claus Daugaard kun blevet en endnu mere integreret del af kollektivet Shades of Blue, end da han først overtog trommestolen efter Esben Bach. Claus Daugaard spiller desuden fast med Ole Frimer Band. Morten Brauner er den anden halvdel af Shades of Blues rytmegruppe.

Klippefast

Morten Brauner er af gode grunde blevet betegnet som en aldeles solid, klippefast bassist, der kører i flot tandemløb med Claus Daugaard, hvilket også viste sig denne eftermiddag.

Morten Brauner er desuden en del af det veletablerede blues- og rootsrock-band Trouble Cats (læs mere om Trouble Cats her).

Vokalisten James Loveless, der egentlig er amerikaner med rødder i sydstaterne, og som er far til den velkendte sangstjerne Shaka Loveless, er altid i front, når Shades of Blue træder op. Således også i Kai Krogh Christiansens have, hvor han med sin unikke stemme var bandets naturlige indpisker.

Men James Loveless har også gang i mange andre ting (læs for eksempel her og her, og læs endnu mere om James Loveless her).

Hjertebarn

Endelig er der den helt uforlignelige venstrehåndede guitarist Uffe Steen. Han er manden, der kan det hele og vil det hele. Foruden sin Uffe Steen Trio, der vugger behageligt mellem jazz og blues, spiller Uffe Steen jazz, folkemusik og meget andet i flere forskelige sammenhænge.

Imidlertid er og bliver bluesmusikken Uffe Steens hjertebarn. Dét viste han også gennem flere år med det hedengangne orkester Blue Junction.

At manden ydermere er en guitarist af Guds nåde, er jo kun godt (læs endnu mere om Uffe Steen her). Shades of Blue har trods orkesterets lange levetid lange kun en håndfuld fuldlængde-udgivelser bag sig.

Til gengæld er kvalitetsniveauet konstant og højt. Eksempelvis er der den klassiske On a mission from Muddy Waters fra 1992 og det forrygende dobbeltalbum Feels like the first time fra 2013. Begge er sande perler med ubegrænset holdbarhed.

Bidende

Kvartetten lagde ud med en bidende udgave af Big Bill Broonzys ”I feel so good”, efter at James Loveless

havde takket Holger Daub og Terji  Krossteig for et godt sæt, og så gik det ellers derudad med det ene fremragende nummer efter det andet.

Shades of Blue er primært leveringsdygtige i egne numre, men spiller fra tid til anden også andre blueskunstneres kompositioner.

Således fik man foruden ”I feel so good” for eksempel Howlin’ Wolf-nummeret ”Who’s been talkin’” med en overfed solo ved Uffe Steen, der spillede uden plekter – ”flesh to strings” – et godt stykke hen ad vejen.

Ydermere hørte man Sonny Boy Williamsons ”Checking up on my baby” med inciterende basspil ved Morten Brauner, fornemt trommespil ved Claus Daugaard og super guitararbejde ved Uffe Steen. Desuden var der fint vokalarbejde ved James Loveless.

Smil på læben

Alle de 11 numre, Shades of Blue leverede, blev bibragt publikum med spilleglædens smil på læben over hele linjen.

Anderledes var det også at høre Uffe Steen på vokal sammen med James Loveless i gruppens egen klassiker ”Two timer”. På opfordring spillede Shades of Blue også deres egen ”Feels like the first time”, et nummer ” … vi ikke har spillet meget længe,” sagde James Loveless, men det var som i gamle dage.

Shades of Blue sluttede deres fornemme og meget veloplagte sæt af med en ”nasty song,” som James Loveless udtrykte det, nemlig blues-klassikeren ”Hoochie coochie man” af Wilie Dixon, og dén blev leveret med tryk på. Tilmed brølede publikum med, når James Loveless opfordrede folk således: ”Let everybody know you’re here!”

Det var en sand fornøjelse at opleve dette top-kompetente band, der som sædvanlig spillede legende let, men med pondus. Og Shades of Blue-sættet gik lige i hjertekulen på de mange fremmødte.

Godt greb

Piedmont blues og country blues var der grundlæggende en del af hos eftermiddagens sidste navn, duoen danske Tim Lothar og tyske Holger Daub.

Guitaristen og sangeren Tim Lothar har haft en interessant musikerkarriere. Efter ca. 25 år som trommeslager – blandt andet hos det for længst hedengangne højelektrificerede power-blues-foretagende Lightnin’ Moe & his Peace Disturbers – besluttede Tim Lothar, at han ville være guitarist og sanger med fokus på den akustiske blues.

Og det blev han så efter ni måneders intens øvning og mere til og med inspiration fra blueskoryfæer som Robert Johnson, Charley Patton og Sleepy John Estes. I dag er Tim Lothar at regne for en af de helt store danske, internationalt kendte formidlere af den akustiske blues.

Der er dog ikke tale om støvet ”old school” blues, for Tim Lothar, der har et uhyggeligt godt greb om blues-idiomet, skriver primært sine egne numre og tekster. Bluesmusikken er der i høj grad stadig på Tim Lothars repertoireliste, men der er nu lige så meget roots-musik og Tim Lothar selv i hans sange.

Glitrende

Tilmed har Tim Lothar spillet og indspillet med det ungarske orkester Mojo Workings (nu The Mojo) (læs for eksempel her).

Både egne og andres sange formidler Tim Lothar med sin formidable stemme og egenartede, glitrende guitar- og dobro-spil. Tim Lothar er desuden rigtig god til at fortælle historier, der har med hans forskellige numre at gøre, så tingene bliver bundet sammen på bedste vis.

Hos Tim Lothar bliver ”old school blues” til ny, tidssvarende og relevant blues, og når Tim Lothar optræder, har han ethvert publikum i sin hule hånd.

At musikeren Tim Lothar kan noget ud over det sædvanlige, er der mange, der har opdaget. Således har Tim Lothar modtaget flere både danske og udenlandske priser. Eksempelvis blev han kåret som Årets Danske Bluesnavn i 2008.

Mundharpevirtuos

Tim Lothar har flere anmelderroste cd’er bag sig som solokunstner. Desuden er der cd’en Two for the road, som han indspillede med mundharpemanden med mere Peter Nande, og som også fik fine anmeldelser. Endvidere er der Tim Lothar og Holger Daubs fine fælles album Blues from the North (2016), der har høstet læssevis af anmelderroser i ind- og udland (læs for eksempel her).

Denne eftermiddag blev Tim Lothar netop sekunderet af den tyske mundharpevirtuos Holger Daub. Tim Lothar og Holger Daub har efterhånden arbejdet sammen i mange år. Holger Daub er repræsentant for Det Tyske Mundharmonika Museum og har turneret over hele verden.

Tim Lothar og Holger Daub har spillet adskillige koncerter sammen, og ydermere har de trådt op på mange festivaler i både Tyskland, Danmark og USA. I 2014 deltog de desuden i International Blues Challenge i Memphis, Tennessee, hvor de nåede helt frem til semifinalen. Desuden er Holger Daub en improvisationens mester.

De to er kendt for deres indbyrdes indforståede samspil, og så har de både vid og humor begge to. Disse elementer skinnede tydeligt igennem i duoens til tider ekvilibristiske sæt, der tog mange kegler hos det lydhøre publikum denne eftermiddag i Kai Krogh Christianens have.

Fine kompositioner

Tim Lothar & Holger Daub skulle være gået på klokken 17 som dagens sidste navn, men igen var der en smule forsinkelse på. Imidlertid tog det velvillige og overbærende publikum dette i stiv arm, og efter ikke specielt lang ventetid indtog de to musikere scenen klokken 17.20, og de var, som deres kollegaer eftermiddagen igennem, i strålende humør.

Tim Lothar er mand for at skrive fine kompositioner, der denne dag blev fremført på dobro eller National steel-guitar samt i et par numre på akustisk guitar. Desuden sang Tim Lothar godt akkompagneret af Holger Daub på mundharmonika.

Første nummer var Tim Lothars intense ”Crippled heart” fra albummet More Stories (2018) (læs anmeldelse her). Om dette nummer sagde Tim Lothar: ”Jeg ved ikke, hvad jeg skal kalde det” (blues eller noget andet?). Lige meget hvad gik sangen rent ind hos publikum.

Desuden fik man en af Tim Lothars mange, men meget forskellige tog-sange, nemlig ”Another train song”, ligeledes fra albummet More stories. Her var Tim Lothar fremme med en gang bemærkelsesværdigt slide-spil. Tim Lothar & Holger Daub spillede i øvrigt nummeret for første gang under deres koncert i Odense den 29. november 2016.

Mojo

Man fik også ”Loneliness” fra albummet Stories fra 2012, der tekstmæssigt var en gribende, malende scene fra det verdensberømte københavnske blues-værtshus Mojo Blues Bar. Her hørtes Tim Lothar både på akustisk guitar og på dobro, og Holger Daub lagde fuldfede mundharmonikatoner til. Nummeret var tilmed næsten boogie-agtigt i passager.

Derefter fulgte en ny sang, nemlig ”Neu Dachau”. Dén kunne man vist ikke lide i Tyskland, så den blev – i hvert fald lejlighedsvis – til ”New Delhi”. Her var Tim Lothars strengeinstrument atter dobro’en. Holger Daub tog en mobiltelefon med indisk, præindspillet musik på, der blev afspillet som indledning til nummeret. Innovativt og velfungerende.

Så fulgte ”I will be home again” fra Blues from the North, og frem sprang Terji Krossteig, der bidrog med vokal. Terji Krossteig havde oversat nummeret til færøsk og fremførte det selvsagt på dette sprog, og det fungerede virkelig godt og smukt.

Hertil spillede Tim Lothar dobro, mens Holger Daub lagde diskrete mundharpetoner til. Efter endnu et nummer fulgte så Holger Daubs mesterstykke, nemlig en aldeles animerende mundharmonika-solo, der faktisk var et fado-nummer (fado er en portugisisk udgave af blues).

Brusende

Tim Lothar hverken sang eller spillede. Derimod blev publikum opfordret til at sige som brusende hav, så længe Holger Daub blæste i sin mundharpe, og det gjorde de så beredvilligt. Holger Daub spillede en betagende solo, og publikum fik en betagende fællesoplevelse. Bedre kunne det dårligt være.

Tim Lothar & Holger Daubs tiende og sidste nummer var ”Fare well” fra More Stories med blidt guitar- og ditto mundharpespil samt blød vokal ved Tim Lothar. En fremragende måde at afslutte et varieret og spændende sæt på.

Således var musikken smukt ovre denne fine eftermiddag, hvor alle musikere havde været i topform, og så kastede folk sig over den aldeles velsmagende jambalaya, som medarrangør Maria Watt Hermansen havde tilberedt. Således fik man en yderst velkrydret og delikat afslutning på et også klangmæssigt set godt tilsmagt arrangement.

Dertil gik så masser af god snak til et godt stykke ud på aftenen, for sluttidspunktet klokken 19 blev overskredet, men dét var der nu ingen, der brokkede sig over. Atter en fornem og virkelig hyggelig eftermiddag i de blå toners tegn var således vel ovre, og folk gik glade og på flere planer mætte og tilfredse fra Kai Krogh Christiansens matrikel.